Mindstekrav for nyvognsgarantier

Forbrugerombudsmanden fandt, at ordningen var en markedsføringsforanstaltning, der alene tjente importørens og de tilknyttede forhandleres egne interesser og med et formål, der undergravede principperne i "Mindstekrav for Nyvognsgarantier (pdf)". Forbrugerombudsmanden fandt derfor ordningen betænkelig og et urimeligt kontraktvilkår, som var i strid med markedsføringslovens § 1.

Forbrugerombudsmandens forhåndsbesked

10. november 2003
Sag 11...
CS/GAP

Danmarks Automobilforhandler Forening
Alhambravej 5
1826 Frederiksberg C

Vi har modtaget Deres henvendelse af 31. oktober 2003 vedrørende Skoda mobilitetsservice.

Indledningsvis bemærkes, at jeg forstår Deres henvendelse således, at De på vegne af en autoriseret Skodaforhandler, der er medlem af DAF, anmoder om en forhåndsbesked efter markedsføringslovens § 18, stk. 1 vedrørende overensstemmelse mellem markedsføringsloven og materialet fra Pradan Auto Import.

Materialet består af folderen "Skoda livsvarig mobilitetsservice", hvis væsentligste indhold er, at Skoda-ejere i tilfælde af uforudsete driftstop kan få bugseret deres Skoda m.v. i det meste af Europa, såfremt de foreskrevne eftersyn er foretaget og dette af en autoriseret Skoda-forhandler.

Forholdet må bedømmes dels efter de af De Danske Bilimportører vedtagne mindstekrav for nyvognsgaratier, jf. herved forliget med Forbrugerombudsmanden
i den såkaldte Nissan-sag, dels markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik.

Hertil kommer Forbrugerombudsmandens vejledning om garantiudsagn i reklamer og aftalevilkår fra juni 2003.

For så vidt angår mindstekravene bemærkes:

Under retssagen om Nissans nyvognsgaranti gjorde Forbrugerombudsmanden
bl.a. gældende, at vilkåret om værkstedsbinding og anvendelse af originale reservedele alene tilgodeså Nissans interesser, men ikke forbrugerens. Forbrugeren havde imidlertid vanskeligt ved at fravælge accept af vilkåret, da garantien i så fald faldt bort. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var vilkåret herefter urimeligt og i strid med markedsføringslovens § 1.

Det fremgår af den fremsendte brochure tillige med Pradan Auto Imports skrivelse af 29. oktober 2003, at mobilitetsservicen gælder for fabrikken 24 måneder på lige fod med reklamationsretten, men at servicen efter 24 måneder betinget af, at serviceeftersynene er overholdt og foretaget på et autoriseret Skoda-værksted. Værksteds- og reservedelsbindingen er således ikke knyttet an til nyvognsgarantien, men alene til muligheden for at få vejhjælp osv.

Uagtet ordningen er i strid med principperne om at undgå værkstedsbinding, der er grundlag for Nissan-forliget, er det herefter min opfattelse, at mobilitetsservicen ikke i sig selv er i strid med de vedtagne mindstekrav.

Om vilkåret er urimeligt og dermed i strid med markedsføringslovens § 1 afhænger efter min opfattelse bl.a. af, hvorvidt vilkåret alene tilgodeser interessen hos den, der har udformet vilkåret – men ikke medkontrahentens - samt medkontrahentens eventuelle mulighed for at fravælge dette. For ejere af fabriksnye eller næsten fabriksnye biler bør havari og behovet for bugsering m.v. kun forekomne i absolutte undtagelsestilfælde.

Kun hvis det produkt, bilejeren har købt, er meget ringe, har ejeren grund til at kalkulere med behovet, som således også er i bilejerens interesse. I modsat fald varetager det kun interesserne hos autoriserede Skodareparatører og Skodas reservedelslager.

Da vi går ud fra at Skodaejeres behov for vejhjælp, bugsering, uforudset hotelovernatning og erstatningsbil ikke er større end ved andre nye biler finder vi ikke, at ejerne har en reel interesse heri. Mobiltetsservicen er herefter alene er en markedsføringsforanstaltning, der tjener Skodas egen interesser og med et formål, der – uanset ejernes muligheden for ikke at ”tilmelde”sig ordningen – undergraver principperne i Nissan-forliget.

Jeg finder herefter ordningen betænkelig og formentlig i strid med markedsføringslovens § 1, stk. 1, der er sålydende:

§ 1. Loven gælder i privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, som kan sidestilles hermed. Der må i sådan virksomhed ikke foretages handlinger, som strider mod god markedsføringsskik.

Det skal i den forbindelse understreges, at en konkret vurdering af ordningens overensstemmelse med markedsføringsloven i høj grad afhænger af præsentation af denne overfor ejerne – også den mundtlige - samt af den faktiske indvirkning på disse. Opmærksomheden skal samtidig henledes på, at der efterfølgende kan forekomme klager vedrørende ordningen, hvor andre erhvervsdrivende eller forbrugere fremhæver nye momenter, som ikke allerede har været inddraget i mine overvejelser.

Endvidere bemærkes: Mobilitetsservicen benævnes i brochuren tillige som en livsvarig ”mobilitetsgaranti”. Jeg skal i den anledning henlede Deres opmærksomhed på og henvise til Forbrugerombudsmandens vedlagte vejledning for anvendelse af garantiudsagn til forbrugere i reklamer og aftalevilkår samt markedsføringslovens § 4, hvorefter erhvervsdrivende kun må anvende må erklæring om ydelse af garanti eller lignende, såfremt erklæringen giver modtageren en væsentlig bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgivningen.

Endelig bemærkes, at det falder uden for Forbrugerombudsmandens virksomhedsområde at træffe afgørelse vedrørende overensstemmelse med ordningen og forordning 1400/2002.

Der skal afslutningsvis henvises til bestemmelsen i § 18, stk. 1 i markedsføringsloven, der er sålydende:

"Forbrugerombudsmanden afgiver på begæring udtalelse om sit syn på lovligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger, medmindre en stillingtagen giver anledning til særlig tvivl eller der
i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. En forhåndsbesked indebærer ikke en egentlig stillingtagen til lovligheden af vedkommende foranstaltning.

Stk. 2. Når Forbrugerombudsmanden har afgivet en forhåndsbeskedtil en erhvervsdrivende om, at en påtænkt foranstaltning efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse vil være lovlig, kan Forbrugerombudsmanden ikke på eget initiativ over for den erhvervsdrivende gribe ind i anledning af en foranstaltning, som er dækket af forhåndsbeskeden og iværksat inden rimelig tid efter dennes afgivelse.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr
for forhåndsbesked."

Med venlig hilsen
Hagen Jørgensen