Forbrugerombudsmanden ønsker klarhed om kassekreditter

Lånevirksomheder skal ikke kunne kalde deres låneprodukt for en kassekredit, uden at det rent faktisk er det. Det mener Forbrugerombudsmanden, som har indbragt en sag for Østre Landsret for blandt andet at få prøvet spørgsmålet om, hvad der definerer en kassekredit.

Der gælder en del lempeligere regler for kreditaftaler i form af kassekredit frem for eksempelvis almindelige forbrugslån. Forbrugerombudsmanden vurderer, at de lempeligere regler kan få lånevirksomheder til at markedsføre og kalde deres låneprodukter for kassekreditter for at undgå de strammere regler.

Forbrugerombudsmanden har tidligere politianmeldt kviklånsselskabet Creamfinance Denmark ApS, som udbyder forskellige lån og kreditaftaler, for at overtræde markedsføringsloven. Blandt andet vurderer Forbrugerombudsmanden, at selskabet har vildledt forbrugerne ved at markedsføre kreditaftaler som kassekreditter, selv om der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er tale om almindelige forbrugslån. Det vurderes også, at selskabet ikke har oplyst om alle de kreditomkostninger, forbrugerne har skullet betale, og at selskabet ikke har angivet den månedlige ydelse på de markedsførte kreditaftaler.

Creamfinance Denmark ApS er af Københavns Byret blevet frifundet for tiltalerne, hvilket retten gjorde med blandt andet følgende begrundelse:

”Retten finder efter en samlet vurdering af de dokumenterede skærmprints, kreditaftaler samt vilkårene for disse, at anklagemyndigheden ikke tilstrækkeligt har godtgjort, at der reelt ikke er tale om kassekreditter. Retten har herved særligt lagt vægt på, at der er mulighed for udnyttelse af en kreditramme i en ubestemt periode samt at trække på kreditten, hvis den i mellemtiden er blevet nedbragt, og på at kreditten kan forlanges indfriet på anfordring.

På den baggrund og således som tiltalerne er rejst frifindes tiltalte for de rejste tiltaler.”

Da der er tale om en bødesag, kan Forbrugerombudsmanden ikke anke dommen uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Forbrugerombudsmanden har allerede fået en sådan tilladelse i en anden, lignende sag. Forbrugerombudsmanden har derfor allerede en sag på vej i landsretten mod et andet kviklånsselskab, hvor landsretten skal vurdere, hvad der skal forstås ved en kassekredit.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:

”Det er problematisk, hvis forbrugslån kan markedsføres som kassekreditter, selv om der er tale om almindelige forbrugslån og ikke en aftale om et bevilget ”overtræk” på en konto. Der gælder lempeligere regler for kassekreditter netop fordi, at der er væsentlig forskel på kassekreditter og andre forbrugslån. Derfor er det vigtigt at få landsrettens vurdering af spørgsmålet om, hvornår et lån er en kassekredit.”

Lovgrundlag:

I kreditaftalelovens § 4, nr. 4, er en ”kassekredit” defineret som: ”En udtrykkelig kreditaftale, hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.”

Ifølge kreditaftalelovens § 3, stk. 2, finder en række af lovens bestemmelser ikke anvendelse på kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller inden 3 måneder. Det gælder blandt andet reglerne om forbrugerens fortrydelsesret i lovens § 19 og reglerne om førtidig tilbagebetaling mv. i lovens §§ 26 og 27.

Ifølge markedsføringslovens § 5, stk. 1, må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte. Vildledning efter § 5, stk. 1, kan blandt andet relatere sig til oplysninger om produktets art, de væsentligste egenskaber ved produktet eller prisen, den måde prisen beregnes på eller en særligt prismæssig fordel. Det fremgår af lovens § 5, stk. 2, nr. 1, 2 og 5.

Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 1, må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Ved købsopfordringer betragtes blandt andet oplysninger om produktets væsentligste karakteristika og prisen som væsentlige. Det følger af lovens § 6, stk. 2, nr. 1 og 5.

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med blandt andet §§ 5 og 6, at den erhvervsdrivendes handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, jf. markedsføringslovens § 8, stk. 1.

Efter markedsføringslovens § 18 skal enhver markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, som oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, indeholde en række standardoplysninger, herunder kreditbeløbet, løbetiden, debitorrenten, ÅOP, tilbagebetalingsbeløbet samt ydelsen. Standardoplysningerne, skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel.

Pressekontakt:

Kontakt Forbrugerombudsmandens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98.