Vennehvervning i strid med markedsføringsloven

Forbrugerombudsmanden modtog klage over, at en franchisebutik havde lovet en ung konfirmand et gavekort på 100 kr. pr. klasseliste, hvis han indsendte klasselisterne for 7-klasserne på sin skole. Franchisegiver havde i en tilsvarende sag tidligere over for Forbrugerombudsmanden afgivet tilsagn om ikke at foretage sådan markedsføring.

Ifølge markedsføringslovens § 8, stk. 1, skal markedsføring rettet mod børn og unge være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Det fremgår af Forbrugerombudsmandens vejledning om børn, unge og markedsføring, at erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke må benytte børn og unge i salgs- og markedsføringsøjemed, herunder som salgskanal fx ved brug af børn og unge til vennehvervning.

Vennehvervning vil tillige udgøre en overtrædelse af markedsføringslovens § 4 om reklameidentifikation, hvis vennehvervningen holdes hemmelig.

Forbrugerombudsmanden fandt på det foreliggende grundlag, at et vennehvervningskoncept som det foreliggende, er i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1, jf. § 1. Endvidere oplyste Forbrugerombudsmanden franchisegiver om, at såfremt en virksomhed tilsidesætter et tilsagn, så kan Forbrugerombudsmanden meddele virksomheden et påbud, jf. markedsføringslovens § 23, stk. 2. Tilsidesættelse af et påbud efter § 23, stk. 2, er bødesanktioneret, jf. markedsføringslovens § 30, stk. 1.

Idet franchisegiver havde en generel politik om ikke at foretage vennehvervning, idet denne politik var kommunikeret ud til franchisebutikkerne, og idet franchisegiver efter Forbrugerombudsmandens henvendelse indskærpede politikken over for franchisebutikkerne, foretog Forbrugerombudsmanden sig ikke yderligere.