Bindingsperioder ved levering af tv-pakker til fx andelsboligforeninger

En andelsboligforening, der i 2009 havde indgået en aftale med en udbyder af tv-programmer, henvendte sig til Forbrugerombudsmanden og spurgte, om det var lovligt at binde foreningen til en aftale om levering af tv-pakker i 60 måneder (5 år), således at aftalen først derefter kunne opsiges med et varsel på 9 måneder. Foreningens formand oplyste, at foreningen bestod af 20 andelshavere, og at den ikke drev nogen form for erhvervsmæssig virksomhed.

Der foreligger en forbrugeraftale, når en erhvervsdrivende indgår en aftale med en person – herunder også en juridisk person – der hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, den pågældende har indgået, ikke er en forbrugeraftale.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det efter en konkret vurdering må afgøres, hvorvidt en andelsboligforening eller en antenneforening hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Det kan efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være tilfældet, hvis foreningen må anses for en sammenslutning, der varetager medlemmernes private økonomiske interesser – fx ved at indgå aftale om levering af signalforsyning til medlemmerne, og ved at forhandle fordelagtige priser for medlemmerne.

Det forhold, at foreningen har etableret et programforsyningsanlæg synes ikke at udelukke, at der kan være tale om en forbrugeraftale, jf. U1988.945V, hvor et antennelav, der ejede en fællesantenne, blev anset for at være en forbruger.

Hvis foreningen derimod i ikke ubetydeligt omfang driver virksomhed med levering af tv-signaler mv. til andre end medlemmerne, vil der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse næppe være tale om en forbrugeraftale. Det samme vil formentlig gælde større boligforeninger, hvor levering af tv-forsyning indgår som en integreret del af udlejningsvirksomheden, som foreningen har som primært formål.

Forbrugerombudsmanden bemærkede, at det er hans opfattelse, at en bindingsperiode i en forbrugeraftale, der er indgået før ikrafttrædelsen af den nye regel i forbrugeraftalelovens § 25, bør stå i rimeligt forhold til den fordel forbrugerne opnår. En bindingsperiode på 60 måneder må efter forbrugerombudsmandens opfattelse under alle omstændigheder anses for urimelig.

Den erhvervsdrivende beklagede, at den pågældende andelsboligforening, der havde klaget til Forbrugerombudsmanden, ved en fejl var blevet bundet i 5 år, da den erhvervsdrivende ikke ved aftalens indgåelse havde foretaget investeringer i programforsyningsanlæg eller lignende. Aftalen ville kunne derfor opsiges med sædvanligt varsel.

Lovgrundlaget

Efter forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1, skal en aftale med en forbruger om løbende levering af varer eller tjenesteydelser kunne opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder fra aftalens indgåelse. Det betyder, at forbrugeren maksimalt kan bindes i 6 til 7 måneder. Bestemmelsen gælder for aftaler, der indgås eller forlænges efter den 1. januar 2010.

For aftaler vedrørende levering af tv-programmer, hvor den erhvervsdrivende som led i aftalen har stillet modtageudstyr til rådighed for forbrugeren, gælder den maksimale bindingsperiode dog kun, hvis aftalen er indgået efter 1. januar 2012.

Aftaler indgået før § 25’s ikrafttrædelse

Før § 25’s ikrafttrædelse var spørgsmålet om, hvor længe en udbyder af tv-programmer kunne binde sine kunder ikke reguleret ved lov. Uanset dette, kan et vilkår, hvorefter forbrugeren bindes i en længere periode, være i strid med god markedsføringsskik, hvis det fraviger almindelige aftale- eller obligationsretlige principper til skade for den svage part, uden at fravigelsen samtidig er udtryk for, at det i kraft af forholdets særlige omstændigheder repræsenterer en rimelig afvejning af de modstående interesser. Endvidere vil vilkåret kunne lempes eller tilsidesættes efter aftalelovens § 38c, jf. § 36