Salg af kundekartotek

Efter køb af kundekartoteket sendte et dagblad uopfordret sin avis ud til abonnementerne på et nu lukket dagblad og tilkendegav, at modtagerne kun skulle reagere, hvis de ikke var interesserede i avisen. Forbrugerombudsmanden fandt, at der var tale om negativ aftalebinding i strid med god markedsføringsskik.

Et nu lukket dagblads salg af kundekartotek til andet dagblad

Den 6. april 2001 udkom et nu lukket dagblad for sidste gang. For at tilbyde kunderne et alternativ solgte avisen sit kundekartotek med navne på omkring 22.000 læsere til et andet dagblad, som uopfordret ugen efter påbegyndte fremsendelse af avisen til det lukkede dagblads gamle abonnenter.

Det at modtage en ny avis, som man ikke havde bestilt, blev en del forbrugere vrede over, og de klagede derfor til Datatilsynet og til Forbrugerombudsmanden.

Salget af kunderegistret gav anledning til to forskellige problemer.

Det ene var overdragelsen af personoplysninger i lyset af reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Datatilsynet undersøgte herefter den vinkel på sagen og meldte efterfølgende Aktuelt til politiet for overtrædelse af indsigelsesproceduren i lovens § 36. Overtrædelse af denne bestemmelse er strafbelagt.

Det andet problem var i forhold til det fortsat aktive dagblad, som via købet af kundekartoteket fik nye abonnenter ved at sende aviser til disse kunder uden på forhånd at spørge, om disse ønskede et abonnement. På samme tid tilkendegav man, at modtagerne ikke behøvede at foretage sig noget, medmindre modtagerne slet ikke havde interesse i sådan en aftale. I så fald skulle modtagerne kontakte dagbladet for at sige fra og stoppe arrangementet.

Den anvendte fremgangsmåde var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse et eksempel på negativ aftalebinding og dermed i strid med markedsføringslovens § 1. Efter dansk ret er udgangspunktet, at man skal foretage sig noget aktivt for at indgå en aftale med en anden aftalepart. Initiativet skal således udgå fra forbrugeren. Forbrugerne skal i almindelighed ikke have ulejlighed med at afværge aftaler, som de ikke har ytret ønske om at indgå.

Det aktive dagblad var ikke helt enig med Forbrugerombudsmanden, men tilkendegav, at man ikke havde nogen interesse i at levere aviser til abonnenter, som ikke ønskede avisen, hvorfor man heller ikke ville benytte negativ aftalebinding i fremtiden.

Fra Juridisk Årbog, 2001