Andre brancher
Inkasso
En virksomhed kan hyre et inkassofirma til at kontakte forbrugere, der ikke har betalt deres regninger. Forbrugere skal straks sige det til inkassovirksomheden, hvis de ikke mener, at de skylder penge.
En forbruger kan blive sendt til inkasso, hvis en virksomhed mener, at forbrugeren skylder dem penge.
Inkassofirmaet bliver typisk hyret af en virksomhed, der efter gentagne forsøg stadig har svært ved at få en forbruger til at betale en regning. I det tilfælde vil det være inkassofirmaets opgave at få forbrugeren til at betale regningen.
Inkassofirmaet skal udøve inkassovirksomhed i overensstemmelse med god inkassoskik (inkassolovens § 9)
Hvis forbrugeren har meddelt virksomheden, at han ikke mener at skylde virksomheden penge eller er uenig i beløbets størrelse, er det normalt i strid med god skik, hvis virksomheden sender forbrugeren til inkasso, uden forinden at forholde sig til forbrugerens indsigelser.
Forbrugeren kan klage til Forbrugerombudsmanden eller til Politiets Administrative Center, hvis en inkassovirksomhed overtræder god inkassoskik.
Et firma skal være autoriseret til at udøve inkassovirksomhed. Det er Politiets Administrative Center, der udsteder autorisation til inkassovirksomhed. Det er også Politiets Administrative Center, der tilbagekalder en autorisation til at udøve inkassovirksomhed. En autorisation til at føre inkassovirksomhed kan blive tilbagekaldt, hvis virksomheden overtræder inkassoloven, herunder reglerne om god inkassoskik.
Når forbrugeren bliver kontaktet af et inkasso-firma
En forbruger, der er blevet kontaktet af et inkassofirma, bør svare på firmaets henvendelse. Hvis forbrugeren ikke mener at skylde penge til den virksomhed, der har hyret inkassofirmaet, eller at virksomheden kræver flere penge, end forbrugeren skylder, bør forbrugeren straks melde dette til inkassofirmaet, helst skriftligt.
Forbrugeren bør gemme en kopi af sit svar til inkassofirmaet, og hvis svaret sendes med posten, er det en god idé at få fx posthusets kvittering på, at brevet er sendt. På den måde har forbrugeren bevis for at have svaret inkassofirmaet.
Inkassofirmaet kan ikke kræve, at forbrugeren skal bevise, at vedkommende ikke skylder virksomheden det pågældende beløb. Det er derimod virksomheden, der skal bevise, at forbrugeren skylder penge.
Hvis forbrugeren påstår, at regningen allerede er betalt, kan inkassofirmaet dog bede om dokumentation for betalingen, fx en kvittering for betalingen via bank eller posthuset.
Regler for inkasso
Inkassovirksomheder skal overholde markedsføringslovens regler, herunder reglen om god markedsføringsskik. Inkassovirksomheder skal samtidig overholde reglerne i inkassoloven, herunder reglen om god inkasso-skik.
God inkassoskik betyder bl.a., at virksomheden ikke må anvende metoder, der udsætter skyldnere for urimeligt pres eller problemer.
Det er fx i strid med god inkassoskik at true forbrugeren med at fortælle forbrugerens arbejdsgiver, omgangskreds eller til offentligheden, at vedkommende skylder penge.
Det samme kan gælde handlinger såsom besøg hos forbrugeren af uniformerede personer, parkering af biler mærket med udtryk som fx ”inkasso” uden for forbrugerens bolig, arbejdsplads eller forretningssted eller lignende.
Breve til forbrugeren må ikke have ord som “inkasso”, “rykker”, “sidste varsel” og lignende udenpå.
Desuden skal personlige henvendelser altid ske diskret og med respekt for privatlivets fred.
Læs om rykkere og inkasso på forbrug.dk
Trusler og vildledende udtalelser
Inkassofirmaer må ikke fortælle forbrugeren ting, der er usande eller vildledende. Fx vil det være vildledende at true med at trække det skyldte beløb fra lønnen, hvis den metode ikke kan bruges i det konkrete tilfælde.
Inkassovirksomheden må heller ikke true med politianmeldelse, medmindre den har en formodning for, at forbrugeren har begået noget strafbart.
Derimod vil det være i orden at oplyse, at en opkrævning, der fortsat ikke bliver betalt, vil overgå til retten, hvis det faktisk er det næste skridt, inkassofirmaet vil foretage.
Ofte stillede spørgsmål
Hvis du ikke skylder virksomheden penge, er du nødt til fortsat at gøre indsigelser (klage) over for både virksomheden og inkassobureauet. Du kan fx henvise til dine tidligere indsigelser. Det er vigtigt, at du kan bevise, at du har gjort indsigelser. Derfor er det en god idé altid at henvende sig skriftligt (evt. på e-mail) til virksomheden og gemme en kopi af mailen og desuden dobbelttjekke, at henvendelsen er sendt til den rigtige adresse.
Modtager du fortsat henvendelser eller rykkere, har du mulighed for at få gratis juridisk rådgivning af Advokatvagten – se www.advokatvagterne.dk - eller i en af landets retshjælpsorganisationer
I en eventuel retssag vil det som udgangspunkt være den erhvervsdrivende, der skal bevise, at du skylder det påståede beløb, fx hvis du har indgået en gyldig aftale om et abonnement på et produkt. Virksomheden må ikke gå i retten, før den har sendt dig dokumentation for, at kravet er berettiget. Hvis du skulle modtage en stævning, har du mulighed for at få gratis juridisk rådgivning af Advokatvagten – se
www.advokatvagterne.dk - eller i en af landets retshjælpsorganisationer.
Ja. Hvis du skylder penge, har du ikke krav på et bestemt antal rykkere, før virksomheden sender sit krav til inkasso. Virksomheden skal dog have gjort dig opmærksom på sit krav og give dig en frist på 10 dage til at betale beløbet, før sagen kan pålægges inkassoomkostninger. Først når de 10 dage er gået, kan inkassofirmaet begynde at påføre dig udgifter for at dække deres tiltag i forbindelse med at få betalt regningen.
Hvis du er uenig i beløbets størrelse, er det normalt i strid med god inkassoskik og god markedsføringsskik at sende beløbet til inkasso. Hvis du og virksomheden er uenige om, hvorvidt en regning skal betales eller ej, har du som forbruger to muligheder:
- Du kan betale under protest: Når man betaler under protest, betyder det, at man tager et forbehold. Det skal skrives ned, at man betaler, men at man er uenig i regningen og derfor vil gå videre sagen, fx ved et ankenævn eller ved domstolene. Fordelen ved at betale under protest er, at man, ligegyldigt hvordan sagen falder ud, undgår, at der tillægges yderligere renter, og at sagen eventuelt sendes til inkasso. Samtidig sikrer du, at betalingen ikke vil blive anset som en accept af virksomhedens krav, og du har derfor retten til at få pengene tilbage, hvis du får medhold i sagen.
- Du kan tage en standpunktsrisiko: Når man tager en standpunktsrisiko, lader man være med at betale regningen. Viser det sig senere, at du ikke kan få medhold i sagen, vil regningen til virksomheden skulle betales, og der kan både være tillagt renter, rykkergebyrer og inkassoomkostninger, som også skal betales. Tager du en standpunktsrisiko, skal du altså være meget sikker i din sag.
Ja. Hvis du ikke har betalt en regning til den aftalte tid, kan virksomheden kræve et gebyr for at rykke dig for betaling – et såkaldt rykkergebyr. Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hvert rykkerbrev, men virksomheden kan dog højst sende dig tre rykkere for den samme regning. Det vil sige, at virksomheden sammenlagt kan kræve 300 kr. i rykkergebyrer for det samme krav. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum.
Nej. Hvis du modtager regninger for varer, du ikke har bestilt, skal du straks meddele virksomheden, at du ikke vil betale. Hvis du modtager et inkassobrev, skal du meddele bureauet, at du er uenig i kravet. En virksomhed må ikke sende dig til inkasso, medmindre det kan bevises, at du skylder pengene.
Modtager du en inkassoskrivelse, hvoraf det fremgår, at du mangler at betale for varer, du ikke har bestilt, skal du straks kontakte inkassobureauet eller advokaten, så du senere kan dokumentere, at du har gjort opmærksom på fejlen. Hvis du ikke reagerer, kan du risikere at blive forpligtet til at betale for produkterne, fordi du har forholdt dig passivt. Husk altid at gemme en kopi af din indsigelse (klage).