Flere leadvirksomheder vildledte om præmier i netkonkurrencer

Der er virksomheder, som bruger konkurrencer på nettet til at indhente forbrugernes samtykke til at blive kontaktet af virksomheder i markedsføringsøjemed. Disse virksomheder kaldes leadvirksomheder. Ofte videresælges forbrugernes samtykke herefter til de virksomheder, der vil markedsføre deres produkter via fx telefonsalg.

Forbrugerombudsmanden undersøgte brugen af konkurrencer til at indhente forbrugeres samtykke til at modtage markedsføring hos seks leadvirksomheder. Forbrugerombudsmanden bad leadvirksomhederne om at dokumentere de konkurrencer, de havde afholdt i 2019, og at de havde udtrukket vindere. Undersøgelsen viste:

• At to leadvirksomheder ikke sendte dokumentation til Forbrugerombudsmanden for, at de havde udtrukket vindere af deres konkurrencer. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse har leadvirksomhederne slet ikke afholdt konkurrencerne, men de har solgt ”falske samtykker” til andre virksomheder med påstand om, at forbrugere har deltaget i konkurrencerne og givet samtykke til markedsføring fra de pågældende virksomheder. Forbrugerombudsmanden politianmeldte i 2020 leadvirksomhederne for medvirken til ulovligt telefonsalg, og undersøgelsens resultat vil indgå i disse politianmeldelser.
• At fire leadvirksomheder udtrak færre vindere end lovet i konkurrencerne. Den ene leadvirksomhed kunne kun dokumentere at have udtrukket to vindere, selvom den havde afholdt 16 konkurrencer med 24 lovede præmier. Sagen vedrørende denne leadvirksomhed behandles af de tyske myndigheder, da virksomheden er tysk. De tre andre leadvirksomheder gav efter Forbrugerombudsmandens opfattelse forbrugerne det indtryk, at de afholdt konkurrencer med forskellige præmier i hver konkurrence, men de trak kun én samlet vinder blandt deltagerne i konkurrencerne. De afbillede præmier i konkurrencerne var ifølge leadvirksomhederne blot eksempler på, hvad et gavekort kunne anvendes til, som den samlede vinder modtog. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse fremgik det ikke klart af konkurrencerne. Den ene leadvirksomhed blev politianmeldt, mens Forbrugerombudsmanden indskærpede vildledningsforbuddet over for de to andre leadvirkomheder, da forholdene for disse virksomheder i det væsentligste var strafferetlig forældede.

Hvis der ikke udtrækkes en vinder af en konkurrence, eller der ikke udtrækkes det lovede antal vindere, vil der efter Forbrugerombudsmandens vurdering være tale om vildledning. Det vil også være vildledende, hvis én konkurrence markedsføres i flere forskellige udgaver, hvor hver udgave af konkurrencen fremstår som en selvstændig konkurrence, fx ved at love en bestemt præmie i hver udgave, hvis der kun udtrækkes én samlet vinder blandt deltagerne i alle udgaverne af konkurrencen.

Forbrugernes samtykke til at modtage markedsføring, som er givet i en konkurrence, hvor der ikke udtrækkes en vinder eller det lovede antal vindere, er ugyldigt, da det i så fald blev givet under falske forudsætninger. Det vil derfor være strafbart at bruge samtykket til for eksempel at ringe forbrugere op. Virksomheder, der bruger et samtykke, som de har købt, har ansvaret for at sikre sig, at samtykket er gyldigt

Undersøgelsen tog udgangspunkt i konkurrencer fra seks leadvirksomheder, der havde solgt forbrugernes samtykke (leads) til andre virksomheder i en række sager, som Forbrugerombudsmanden havde behandlet efter at have fået klager fra forbrugere over uønskede opkald. De virksomheder, som ringede forbrugerne op, havde oplyst til Forbrugerombudsmanden, at forbrugerne har givet samtykke i konkurrencer på nettet, som skulle være afholdt af leadvirksomhederne. De undersøgte konkurrencer lå på nettet i 2019 og var rettet mod danske forbrugere. Konkurrencerne havde en løbetid på op til et år.