Brug af giroindbetalingskort i markedsføringen

Et elselskab havde et vilkår om, at elselskabet ”automatisk flytter med” på forbrugerens nye adresse. Elselskabet påberåbte sig vilkåret, efter at elselskabet havde modtaget en meddelelse fra Datahub om, at leveringen af strøm på forbrugerens tidligere adresse og dermed elaftalen med forbrugeren var ophørt. Efter elaftalens ophør kunne elselskabet dog ikke påberåbe sig et vilkår om at ”flytte med” og levere strøm på forbrugerens nye adresse.

Kort før jul modtog Forbrugerombudsmanden mange klager fra erhvervsdrivende, der netop fra et it-firma havde modtaget en faktura med tilhørende giroindbetalingskort nederst. De enslydende klager gik ud på, at man ikke havde bestilt den ydelse, som man nu modtog en faktura for, og klagerne var forargede over, at det kun med mindre skrift af et følgebrev fremgik, at der kun var tale om et tilbud.

Efter en vurdering af klagerne og det omhandlede markedsføringsmateriale meddelte Forbrugerombudsmanden klagerne, at der efter hans opfattelse ikke forelå en overtrædelse af markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden henviste i den forbindelse til, at Sø- og Handelsretten allerede i 1979 havde lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om brug af fakturaer som led i en reklamekampagne.

Forbrugerombudsmanden forsøgte på daværende tidspunkt at få forbudt anvendelsen af giroindbetalingskort som reklamemateriale, men dette fandt Sø- og Handelsretten for vidtgående.

Retten havde imidlertid forståelse for, at brug af giroindbetalingskort i markedsføringen efter omstændighederne kunne føre til, at nogle virksomheder kom til at betale regninger, de ikke var forpligtede til at betale.

Retten gjorde derfor brugen af giroindbetalingskort som led i erhvervsmæssig reklamering betinget af, at der tydeligt blev gjort opmærksom på, at der var tale om et tilbud, som modtageren opfordres til at acceptere ved at betale det vedlagte giroindbetalingskort. Oplysning herom kunne ifølge dommen enten fremgå af et ledsagende brev, af tekst på indbetalingskortet eller begge steder.

I det materiale, som it-firmaet havde udsendt, fremgik det ikke af fakturaen, at der alene var tale om et tilbud, men det fremgik imidlertid af følgebrevet, ligesom det fremgik, at man blot kunne smide fakturaen væk, hvis ikke man ønskede at købe det omhandlede produkt.

På den baggrund mente Forbrugerombudsmanden ikke, at firmaet overtrådte markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden valgte dog under hensyntagen til de mange klager at orientere it-firmaet om klagerne og opfordrede samtidig firmaet til fremover at gøre tydeligere opmærksom på, at der reelt kun var tale om et tilbud, som man kunne vælge ikke at acceptere. (2003-11120/5-28)