Ved markedsføring af forbrugerkredit skal ÅOP beregnes med 365 dage, og kun debitorrenten må oplyses i det repræsentative eksempel, som skal vises fremtrædende.

ÅOP

Ifølge bilag 1 til kreditaftaleloven skal de årlige omkostninger i procent (ÅOP) beregnes med udgangspunkt i, at året har 365 rentedage.

På to hjemmesider, hvor en kviklånsudbyder markedsførte lån til forbrugere, var der på forsiden vist en såkaldt beregner, som beregnede kreditomkostningerne ved et lånebeløb på 2.000 kr. og en løbetid på 30 dage.

I de to beregnere var de årlige omkostninger i procent (ÅOP) oplyst for lavt, fordi beregningen tog udgangspunkt i, at året har 360 rentedage og ikke 365 rentedage.

Den for lave ÅOP på hjemmesiderne fik kreditmuligheden til at se billigere ud, end den reelt var. Dermed risikerede forbrugeren at ansøge om kredit via hjemmesiderne på et forkert grundlag.

Ydelse og debitorrente

Efter markedsføringslovens § 14 a, stk. 2, nr. 6, skal markedsføring af forbrugerkreditter, der viser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne oplyse, hvad forbrugeren samlet skal betale tilbage i lånets løbetid. De to beregnere viste ydelsen på lånet, men oplyste ikke, at ydelsen udgjorde det samlede tilbagebetalingsbeløb.

Efter markedsføringslovens § 14 a, stk. 2, nr. 1, skal markedsføring af forbrugerkreditter, der viser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne oplyse, hvad debitorrenten er. Det følger af definitionen på debitorrenten i kreditaftalelovens § 4, stk. 1, nr. 10, at debitorrenten skal oplyses som en procentsats. Men debitorrenten blev vist som et beløb på kviklånsudbyderens hjemmesider.

Desuden blev der i beregneren - ud over debitorrenten - også givet oplysning om ”Renten i løbetiden”, som ikke er en lovpligtig standardoplysning. Det betød efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, at kravet i    § 14 a om, at standardoplysningerne skal gives tydeligt, var overtrådt, fordi forbrugeren kan blive i tvivl om, hvilken af de to renter der var sammenlignelig med andre tilbud på markedet, hvilket i øvrigt også var egnet til at vildlede forbrugerne i strid med markedsføringslovens § 3.

Kviklånsudbyderen betalte en udenretlig bøde på 119.000 kr. svarende til markedsføringsomkostningerne.