TV sælgers oplysningspligt ved overgang til nyt sendeformat

Højesteret fastslog, at en sælger havde pligt til at oplyse en køber om, at det tv, han var i færd med at købe, inden for dets forventede levetid ikke ville kunne anvendes uden tilslutning af en ekstern modtageboks.

En forbruger, der modtog sit tv-signal via tagantenne, købte i januar 2008 et tv. Han havde allerede et analogt tv, der fungerede upåklageligt bortset fra, at han var nødt til at have en boks tilsluttet, så han kunne se de pro-grammer, der blev sendt digitalt.

I efteråret 2009 – knapt 2 år efter købet – opdagede han, at han ikke kunne se de nye programmer fra DR – fx Ramasjang – der blev sendt i MPEG 4 format. Det var fordi det nye tv havde MPEG 2-tuner. Ville han se de nye programmer, skulle han købe og tilslutte en MPEG4-boks.

Han klagede til sælgeren, der afviste ham med den begrundelse, at på købstidspunktet var der ingen, der kendte til planerne om at overgå til MPEG4.

Det forholdt sig imidlertid således, at der i sommeren 2007 var truffet en politisk beslutning om at overgå til at sende i MPEG 4 i løbet af 2012. De nye programmer, som DR ville sende fra oktober 2009, skulle også sendes i MPEG 4. Beslutningen var kommunikeret ud via dagspressen og i fagblade. På købstidspunktet var MPEG-standarden endnu ikke fastlagt, og det var ikke muligt at købe tv med MPEG4-tuner.

Forbrugerklagenævnet gav forbrugeren medhold i at sælgeren havde tilsidesat sin oplysningspligt, jf. købelovens § 76, stk. 1, nr. 3, men den erhvervsdrivende ville ikke følge afgørelsen og stævnede forbrugeren.

Forbrugerombudsmanden førte sagen for forbrugeren i både landsretten og i Højesteret. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en forbruger bør have sådanne oplysninger ved købet, således at han på et oplyst grundlag kan beslutte, om han ville købe straks – og evt. forhandle sig til en rabat – eller om han ville udskyde sit køb.

Begge retter fandt, at Forbrugerombudsmanden havde bevist, at der i januar 2008 var så mange offentlige informationer om overgangen til MPEG4, at sælgeren burde have vidst, at man ville overgå til MPEG4, og at sælgeren burde have oplyst køberen om, at tv’et inden for dets normale brugsperiode ikke ville kunne modtage almindelige danske public service kanaler uden brug af en boks.

Sagen havde direkte betydning for 90 sager, som Forbrugerklagenævnet har sat i bero. Derudover var der et par tusinde klager, der efter aftale med sælgere rundt omkring i landet, afventede afgørelsen.

Læs landsrettens dom Her

Læs Højesterets dom her (link udgået).