Hvornår skal advokater skilte med priser?

Rådgivningsydelser er tjenesteydelser, der er reguleret i markedsføringslovens § 13, stk. 2. Der er pligt til at oplyse om prisen på ydelserne, hvis

• de udbydes fra et fast forretningssted eller elektronisk med mulighed for bestilling, og
• de udbydes til en samlet fast pris (totalpris).

Kan den samlede pris for tjenesteydelsen ikke oplyses, er der pligt til at oplyse grundlaget for beregningen af prisen, hvis dette vil gøre det muligt for forbrugeren selv at beregne den endelige pris for den ydelse, der efterspørges.

Forbrugerombudsmanden forudsætter, at forbrugerne har almindelig adgang i åbningstiden til henholdsvis et advokatfirma med egen kontoradresse og egen reception på 2. sal i en etageejendom, og et kontorfællesskab med en fælles mindre reception. Der skal derfor prisoplyses i overensstemmelse med reglerne i § 13, stk. 2, og det gælder også ved elektronisk udbud, hvis der kan afgives bestilling på en rådgivningsydelse.

Afgifter eller omkostninger, som advokaten ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugeren i medfør af lov eller aftale med en anden erhvervsdrivende, skal oplyses særskilt ved siden af totalprisen, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt. Fx kan der være tale om retsafgifter.

Det enkelte advokatfirma, der yder organiseret rabat til medlemmer af foreninger eller klubber, skal skilte hermed.

---000---

Forbrugerombudsmandens forhåndsbesked til foreningen af advokater

En forening af advokater rettede i september 2006 henvendelse til Forbrugerombudsmanden, idet man ønskede en afklaring af en række spørgsmål vedrørende fortolkningen af prisoplysningsreglerne i markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden besvarede henvendelsen således:

”12. oktober 2006

Vi bemærker indledningsvis, at formålet med prisoplysninger er at sikre forbrugerne korrekte prisoplysninger i en form, der er forståelig, klar, relevant og gennemsigtig. Prisinformationen skal gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne forskellige produkter inden for samme produktgruppe og hos forskellige erhvervsdrivende og dermed medvirke til en effektiv priskonkurrence.

Prisoplysninger for tjenesteydelser, der udbydes erhvervsmæssigt til forbrugerne, er reguleret i markedsføringslovens § 13, stk. 2. Bestemmelsen indeholder en generel forpligtelse til også for tjenesteydelser at give prisoplysninger på tilsvarende måde som for varer, jf. § 13, stk. 1.

§ 13 lyder således:
”§ 13. Ved erhvervsmæssigt udbud af varer til forbrugerne, dog ikke salg af varer ved auktionssalg, skal der ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt oplyses om den samlede pris for varen inklusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter. Afgifter eller omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugerne, er ikke omfattet af 1. pkt., men skal oplyses særskilt. Hvor varer udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved erhvervsmæssigt udbud af tjenesteydelser til forbrugerne fra fast forretningssted, samt når tjenesteydelsen udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling. Hvor det ikke er muligt at oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, skal grundlaget for beregningen af prisen oplyses, såfremt dette vil gøre det muligt for forbrugerne selv at beregne den endelige pris. Er det på grund af mængden af udbudte tjenesteydelser ikke muligt at angive prisen eller beregningsgrundlaget for dem alle, skal prisen eller beregningsgrundlaget anføres for et relevant og repræsentativt udvalg.

Stk. 3. Når der ved annoncering eller på anden måde i markedsføringsmateriale oplyses om prisen for varer eller tjenesteydelser, skal oplysningerne opfylde kravene i stk. 1 eller 2, § 14 samt de i medfør af stk. 6 fastsatte regler. Såfremt en fabrikant, importør eller grossist i annoncer, i reklamer eller på anden måde foreslår en pris for videresalg til forbrugerne, skal det udtrykkeligt angives, at prisen er vejledende. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for mundtlige prisoplysninger.

Stk. 4. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal der på forbrugerens begæring tilstilles denne en specificeret regning, der sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen.

Stk. 5. Ved et gebyr forstås en betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til købet af en vare eller tjenesteydelse, og som ikke har karakter af betaling for en selvstændig ydelse.

Stk. 6. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte regler om

1) særregler om og undtagelser fra stk. 1-4, herunder regler om oplysninger i forbindelse med ydelse af kredit,
2) fremgangsmåden ved meddelelse af prisoplysninger og om begrænsning i mængden af oplysninger, der gives,
3) at der på samme måde som efter stk. 1 skal oplyses om varens pris pr. måleenhed og om anvendelse af måleenhed for de enkelte varegrupper, og
4) at færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsynes med oplysning om pakningens nettomængde.”

Efter § 13, stk. 2, gælder forpligtelsen til at give prisoplysninger, når udbudet sker fra den erhvervsdrivendes faste forretningssted, dvs. egentlige forretningslokaler/kontorer, som forbrugerne normalt har adgang til. Der skal også gives prisoplysninger, når tjenesteydelsen udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling.

De har ønsket en stillingtagen til oplysningspligten for to varianter af advokatfirmaer. I det ene tilfælde har advokatfirmaet egen kontoradresse med egen reception på 2. sal i en etageejendom. I det andet tilfælde er firmaet et blandt ti selvstændige advokatfirmaer i et kontorfællesskab med en fælles mindre reception. Firmaerne har forskellig prissætning, lokaler, kæderelationer etc. Nogle består kun af advokaten selv. Kontorfællesskabet ligger på 2. sal i en etageejendom.

Vi går ud fra, at såvel variant 1, som variant 2 er kontorer, som forbrugerne har almindelig adgang til i åbningstiden, hvorfor der skal gives prisoplysninger. Kan der afgives elektronisk bestilling på en rådgivningsydelse, der udbydes elektronisk, skal der også prisoplyses i overensstemmelse med det følgende:

Hovedreglen i § 13, stk. 2, er, at den erhvervsdrivende skal angive prisen for tjenesteydelsen til en samlet fast pris (totalpris). I Deres eksempel A har et advokatfirma faste priser på forskellige kategorier af ydelser til forbrugere. Fx koster køberrådgivning inkl. udarbejdelse af skøde til helårsbolig til kontantpris under 3.500.000 kr. – 8.000 kr. inkl. moms. De har nævnt andre priseksempler, og De oplyser, at firmaet har en hjemmeside. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at de faste priser vil skulle oplyses for hver enkelt kategori af ydelser.

Opmærksomheden henledes på, at afgifter eller omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugerne i medfør af lov eller aftale med en anden erhvervsdrivende, skal oplyses særskilt ved siden af totalprisen (§ 13, stk. 1, 2. pkt.). Det kan efter lovens forarbejder fx være tinglysningsafgifter og retsafgifter. Forbrugerombudsmanden har tilkendegivet, at denne bestemmelse under hensyn til formålet med prisoplysningsbestemmelserne og de angivne eksempler i forarbejderne vil blive fortolket restriktivt.

Har hjemmesiden ikke en bestillingsfunktion, betragtes angivelserne på hjemmesiden som annoncering, og advokatfirmaet kan vælge at undlade at give prisoplysninger for ydelserne, men hvis prisoplysninger gives, skal oplysningerne, jf. § 13, stk. 3, opfylde kravene i § 13, stk. 2.

Kan en erhvervsdrivende ikke oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, skal denne i stedet for oplyse grundlaget for beregningen af prisen, hvis dette giver forbrugeren mulighed for selv at beregne den endelige, samlede pris for den tjenesteydelse, der efterspørges.

Prisoplysninger skal herefter ikke gives, hvis der i grundlaget for beregningen indgår et prisspænd, eller når prisen beregnes på baggrund af en timepris, og det ikke er muligt for forbrugeren at vurdere, hvor mange timer der vil medgå til udførelsen af ydelsen.

Efter forarbejderne til bestemmelsen skal der gives prisoplysninger for gulvlakering, hvis der er fastsat en pris pr. kvadratmeter evt. suppleret med et fast grundbeløb, og forbrugeren så selv kan beregne den endelige, samlede pris på baggrund af en opmåling af det gulv, der ønskes lakeret. Det vil sige, at den erhvervsdrivende skal om sin pris oplyse x kr. pr. kvadratmeter samt y kr., som er grundbeløbet.

I Deres eksempel B foretager advokatfirmaet altid en individuel prissætning baseret på advokatens vurdering af den enkelte sag. De oplyser, at det kan betyde, at prisen på alle ydelser kan variere fra sag til sag. Firmaet har en hjemmeside. Prissætningen, herunder en evt. annoncering på en hjemmeside, skal vurderes i relation til de foranstående bemærkninger, og der vil næppe kunne prisoplyses forud.

Dernæst spørger De til ydelse af rabat til forskellige grupper. Organiseret rabat er reguleret i § 16, der lyder således:

”§ 16. Erhvervsdrivende, som yder organiseret rabat i form af rabat eller anden særlig fordel til medlemmer af foreninger eller organisationer eller til bestemte persongrupper vedrørende varer eller tjenesteydelser omfattet af § 13, stk. 2, skal ved tydelig skiltning ved samtlige indgangsdøre til forretningslokalet oplyse, hvilke grupper der modtager organiseret rabat, samt størrelsen heraf.

Stk. 2. Den erhvervsdrivende skal efter anmodning forevise en liste over de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af den organiserede rabat, samt over rabattens størrelse.

Stk. 3. Ved fjernsalg skal de i stk. 1 nævnte oplysninger gives i forbindelse med prisoplysning, mens de i stk. 2 nævnte oplysninger skal gives efter anmodning.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for organiseret rabat, der gives som led i et ansættelsesforhold til rabatgiveren.

Stk. 5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte regler om skiltningens udformning og indhold samt om, at en tjenesteyder, som ikke er omfattet af § 13, stk. 2, skal give oplysning om, at vedkommende yder organiseret rabat.”

I Deres eksempel C har advokatfirmaet indgået aftale med en lokal sportsklub om, at alle medlemmer af klubben får 10 % rabat på ex. køberrådgivning inkl. udarbejdelse af skøde. Firmaet har en hjemmeside. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skal advokatfirmaet tydeligt ved indgangsdøren skilte med, at der ydes 10 % rabat til medlemmer af en sportsklub. Skiltningen skal foretages i overensstemmelse med anvisningerne i bekendtgørelsen om skiltning med organiseret rabat.

Bekendtgørelsen gælder kun for varer, men Forbrugerombudsmanden lægger principperne i den til grund for skiltning med tjenesteydelser. Skiltning eller opslag skal være iøjnefaldende, således at oplysningerne let kan læses. Såfremt advokatfirmaets ydelser kan bestilles på hjemmesiden skal oplysningerne om grupper, der modtager organiseret rabat samt størrelsen heraf gives i forbindelse med prisoplysning. Listen over tjenesteydelser, der er omfattet, samt over rabattens størrelse skal gives efter anmodning.

I Deres eksempel D har en advokatkæde indgået aftale om, at alle medlemmer af en fagforening får 10 % rabat på køberrådgivning inkl. udarbejdelse af skøde. Nogle men ikke alle medlemmerne af advokatkæden har en hjemmeside. Deres eksempel E er tilsvarende eksempel D blot med den forskel, at det er frivilligt for advokatkædens medlemmer, om de vil give denne rabat.

Vi går ud fra, at rabatten ydes af det enkelte advokatfirma, der er tilsluttet kæden. Herefter skal de medlemmer af advokatkæden, der yder rabatten, skilte med den organiserede rabat /oplyse den.

Der er ikke i henhold til § 16, stk. 5, fastsat regler om, at en tjenesteyder, som ikke er omfattet af § 13, stk. 2, skal give oplysning om, at vedkommende yder organiseret rabat.

Annonceres der konkret over for gruppen, hvis medlemmer der ydes rabat til, skal advokatfirmaet være opmærksom på annonceringsreglen i § 13, stk. 3. En angivelse af rabatter, prisnedslag o.lign. sidestilles med prisoplysninger, og § 13, stk. 3 vil derfor skulle opfyldes. Det tilføjes, at ifølge en note (nr. 41) i Karnov til den nu ophævede prismærkningslovs § 5, stk. 1, om annoncering, har advokatnævnet i 1988 og i 1989 afsagt kendelser om, at annoncering med 50 % rabat på skødeskrivning uden anden prisoplysning og med 15 % rabat på takstmæssige advokatsalærer ikke opfyldte § 5, stk. 1 (den pågældende advokat ikendt bøde for overtrædelse af retsplejelovens § 126, jf. prismærkningslovens § 5, stk. 1, jfr. § 1).

Generelt skal vi på baggrund af Deres henvendelse også henlede opmærksomheden på, at det følger af § 13, stk. 2, at hvis det på grund af mængden af udbudte tjenesteydelser ikke er muligt at angive prisen eller beregningsgrundlaget for dem alle, skal prisen eller beregningsgrundlaget anføres for et relevant og repræsentativt udvalg. Ved udvælgelsen skal der bl.a. tages hensyn til, hvor hyppigt tjenesteydelsen udføres, og at forbrugerne skal kunne få et indtryk af prisniveauet for både billige og dyre ydelser. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at antallet af forskellige ydelser skal være stort, før bestemmelsen finder anvendelse.

Herudover bemærker vi, at det fremgår af forarbejderne til § 13, stk. 2, at bestemmelsen overlader det til de erhvervsdrivende at udfylde de rammer for oplysningspligten, som bestemmelsen giver, efter bedste skøn og under hensyn til den konkurrencemæssige gevinst, der ligger i at yde forbrugerne en god service også på dette område. Prisoplysninger for tjenesteydelser vil kunne gives i form af et opslag eller i form af prislister. Informationen skal altid være ajourført og skal være tilgængelig i eller uden for forretningslokalet, så forbrugeren kan se priserne uden at henvende sig til personalet. Forbrugerombudsmanden bemærker i tilknytning hertil, at advokatfirmaer i et kontorfællesskab antagelig må enten give prisoplysninger (hvis der består en forpligtelse hertil) for hvert enkelt firma i receptionen, eller det må oplyses i receptionen, at prisoplysninger kan ses hos det enkelte advokatfirma.

Ved elektroniske udbud af tjenesteydelser kan prisoplysninger gives ved den første præsentation af ydelsen eller via et link fra denne. Vi skal præcisere, at første gang der vises priser, skal totalprisen angives, hvis det er muligt, og ellers skal dels de faste omkostninger, dels variable omkostninger og gebyrer vises, jf. nedennævnte orientering fra Forbrugerombudsmanden.

Vi henviser endvidere til Forbrugerombudsmandens orientering om den nye markedsføringslov, dateret 12. juni 2006.

Vi bemærker endelig, at vi ikke er bekendt med, om der i særlovgivning eller i et særligt aftalegrundlag er krav til advokaters prisoplysning.

Der skal afslutningsvis henvises til markedsføringslovens § 25, stk. 1, der har følgende ordlyd:
”§ 25. Forbrugerombudsmanden afgiver på begæring udtalelse om sit syn på lovligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger, medmindre en stillingtagen giver anledning til særlig tvivl eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. En forhåndsbesked indebærer ikke en egentlig stillingtagen til lovligheden af vedkommende foranstaltning.”