Byretten: Forbrugslån må ikke markedsføres som kassekreditter

Kviklånsselskabet 4Finance har vildledt forbrugerne ved at markedsføre sine låneprodukter som kassekreditter, uanset at der rettelig har været tale om almindelige forbrugslån. Det har Københavns Byret afgjort i en sag, hvor Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt selskabet.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte 4Finance i 2019, blandt andet fordi selskabet på sin hjemmeside vivus.dk markedsførte sine kreditaftaler med betegnelsen ”kassekredit”. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var det en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod vildledende markedsføring, da de markedsførte produkter ikke var kassekreditter, men derimod almindelige forbrugslån. Der gælder lempeligere regler for kassekreditter end for almindelige forbrugslån, og efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var der derfor tale om et forsøg på omgåelse af lovgivningen ved at vildlede forbrugerne om lånets karakter og dermed hvilke regler, der gælder for lånene.

Når Forbrugerombudsmanden vurderer, at 4Finance ikke yder kassekreditter, så skyldes det især, at lånene som udgangspunkt bliver udbetalt straks til forbrugerens bankkonto. Var der tale om en kassekredit, så ville forbrugeren have en løbende trækningsmulighed på en konto, og der ville kun blive trukket renter i det omfang, forbrugeren udnyttede kreditten.

Om kassekreditspørgsmålet skriver byretten blandt andet i sin dom:

”Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at tiltalte ved sin markedsføring har fremkaldt en forkert forventning hos gennemsnitsforbrugere om, at det udbudte låneprodukt var en kassekredit, ligesom tiltaltes handelspraksis har gjort det sværere for gennemsnitsforbrugeren at sammenligne priser fra forskellige udbydere, idet gennemsnitsforbrugeren blev vildledt omkring låneproduktets art og væsentligste egenskaber.”

4Finance var også tiltalt for to andre overtrædelser af markedsføringsloven. Overtrædelserne vedrørte misvisende eller manglende oplysninger fra selskabet i forbindelse med markedsføringen af kreditaftalerne. Retten har frikendt 4Finance for den ene overtrædelse, men fundet selskabet skyldig i den anden overtrædelse, som handlede om, at selskabet ikke havde oplyst den månedlige ydelse på de markedsførte kreditaftaler.

Retten har idømt 4Finance en bøde på én million kroner. Ved fastsættelsen af bøden har det blandt andet været en skærpende omstændighed, at låneproduktet og den vildledende markedsføring generelt rettede sig mod økonomisk svage forbrugere. Omvendt har sagens lange sagsbehandlingstid været formildende for bødens størrelse.

Forbrugerombudsmanden har tidligere politianmeldt andre kviklånsselskaber for at markedsføre låneprodukter som kassekreditter i strid med markedsføringsloven. Blandt andet afventes en dom fra landsretten i en anden og lignende sag.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:

”Dommen bidrager til at skabe klarhed, om hvorvidt et lån er en kassekredit eller ej. Det er vigtigt, fordi der gælder lempeligere regler for kassekreditter end for forbrugslån. Det er mit indtryk, at der er virksomheder, som forsøger at udnytte de lempeligere regler ved at kalde deres forbrugslån for kassekreditter, og jeg forventer, at de ophører med det nu.”

Lovgrundlag:

I kreditaftalelovens § 4, nr. 4, er en ”kassekredit” defineret som: ”En udtrykkelig kreditaftale, hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.”

Ifølge kreditaftalelovens § 3, stk. 2, finder en række af lovens bestemmelser ikke anvendelse på kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller inden 3 måneder. Det gælder blandt andet reglerne om forbrugerens fortrydelsesret i lovens § 19 og reglerne om førtidig tilbagebetaling mv. i lovens §§ 26 og 27.

Ifølge markedsføringslovens § 5, stk. 1, må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte. Vildledning efter § 5, stk. 1, kan blandt andet relatere sig til oplysninger om produktets art, de væsentligste egenskaber ved produktet eller prisen, den måde prisen beregnes på eller en særligt prismæssig fordel. Det fremgår af lovens § 5, stk. 2, nr. 1, 2 og 5.

Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 1, må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Ved købsopfordringer betragtes blandt andet oplysninger om produktets væsentligste karakteristika og prisen som væsentlige. Det følger af lovens § 6, stk. 2, nr. 1 og 5.

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med blandt andet §§ 5 og 6, at den erhvervsdrivendes handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, jf. markedsføringslovens § 8, stk. 1.

Efter markedsføringslovens § 18 skal enhver markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, som oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, indeholde en række standardoplysninger, herunder kreditbeløbet, løbetiden, debitorrenten, ÅOP, tilbagebetalingsbeløbet samt ydelsen. Standardoplysningerne, skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel.

Pressekontakt:

Kontakt Forbrugerombudsmandens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98.