Øvrige nyheder

Kom til Forbrugerombudsmandens informationsmøde i Odense

Forbrugerombudsmanden inviterer til informationsmøde i Odense, hvor vi vil gennemgå reglerne for markedsføring med miljøudsagn og vores retningslinjer om prismarkedsføring. Arrangementet er gratis og finder sted på Syddansk Universitet den 3. maj 2023 fra kl. 14.00 til 16.00.

Forbrugerombudsmanden holder informationsmøde i Odense om markedsføring med brug miljøudsagn og prismarkedsføring.

Informationsmødet retter sig navnlig til personer, der har med marketing at gøre, ejere/ledere samt jurister, men alle er velkomne.

Informationsmødet finder sted onsdag den 3. maj 2023 fra klokken 14.00 til 16.00 på Syddansk Universitet, Odense, som har stillet lokale U1 til rådighed.

Program

14:00: Brug af klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn
15:05: Prismarkedsføring
15:40: Spørgsmål til Forbrugerombudsmanden

Oplægsholderne er forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen og medarbejdere hos Forbrugerombudsmanden. Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs.

Der vil være 5 minutters pause mellem de to første programpunkter, så det er muligt at deltage i dele af programmet.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, dog er der et begrænset antal pladser (”først-til mølle-princippet”).

Vi gør opmærksom på, at Forbrugerombudsmandens oplæg vil svare til tidligere oplæg på informationsmøder i Aarhus og København.

Tilmeld dig her

Frist for tilmelding er 28. april 2023, kl. 12.00.

Mødet bliver ikke live-streamet, og vi udleverer ikke materiale fra mødet.

Via din tilmelding behandler vi personoplysninger om dig i form af navn og mailadresse med det formål at afholde arrangementet.

Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her