Skal jeg markere omtaler baseret på pressemeddelelser?
Nej. Hvis du har modtaget en pressemeddelelse om lancering af et nyt produkt og skriver en omtale på baggrund af pressemeddelelsen, skal du kun markere omtalen, hvis du får betaling af virksomheden eller på anden måde bliver belønnet af virksomheden for at skrive omtalen, fx hvis du har fået det nye produkt i gave.