Forbrugslånsvirksomhed skulle have vurderet kautionists økonomiske forhold inden indgåelse af kautionsaftale

En forbrugslånsvirksomhed havde i forbindelse med indgåelse af en låneaftale betinget lånet af, at der samtidig blev indgået en kautionsaftale med en tredjemand. Låntager stillede med en pårørende som kautionist, og forbrugslånsvirksomheden indgik kautionsaftalen uden at vurdere kautionistens økonomiske forhold.

Da låntager på et tidspunkt ikke længere kunne betale de månedlige ydelser på lånet, begyndte forbrugslånsvirksomheden at trække de månedlige ydelser fra kautionistens konto. Kautionisten havde allerede på tidspunktet for indgåelse af kautionsaftalen en meget presset økonomi, som førtidspensionist og eneforsørger med hjemmeboende børn, og kautionisten havde derfor ikke råd til at betale de månedlige ydelser, som blev trukket på kautionistens konto som følge af kautionsaftalen.

Det følger af den grundlæggende aftale- og obligationsretlige loyalitetsforpligtelse samt af reglerne om urimelige aftaler og god markedsføringsskik, at en forbrugslånsvirksomhed – inden indgåelse af en kautionsaftale – skal vurdere, om kautionistens økonomi kan bære betaling af ydelserne på lånet, hvis kautionsforpligtelsen gøres gældende ved låntagers misligholdelse.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at forbrugslånsvirksomheden havde overtrådt den almindelige obligationsretlige loyalitetsforpligtelse i aftaleretlige forhold, og dermed markedsføringslovens § 3, stk. 1, da forbrugslånsvirksomheden ikke havde vurderet kautionistens økonomiske forhold på grundlag af fyldestgørende oplysninger inden indgåelse af kautionsaftalen.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at såfremt forbrugslånsvirksomheden havde vurderet kautionistens økonomi, ville virksomheden have indset, at kautionisten ikke ville være i stand til at betale eventuelle ydelser som følge af kautionsforpligtelsen, og at kautionsforpligtelsen derfor ville medføre en forværring af kautionistens overgældsætning, som forbrugslånsvirksomheden skulle have afstået fra at medvirke til.

Forbrugerombudsmanden vurderede afslutningsvist, at idet kautionsforpligtelsen blev indgået på baggrund af forbrugslånsvirksomhedens tilsidesættelse af virksomhedens obligationsretlige loyalitetsforpligtelse, og dermed overtrædelse af markedsføringslovens § 3, stk. 1, skulle kautionsaftalen tilsidesættes som ugyldig, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, som følge af forholdene ved aftalens indgåelse. Dette betød, at kautionsaftalen ikke kunne bringes i anvendelse i fremtiden, samt at kautionisten havde krav på at få tilbagebetalt det samlede beløb, som forbrugslånsvirksomheden havde opkrævet som følge af kautionsaftalen.