Sparekasse hæftede for barns køb af spil hos en internet-spiludbyder

En moder udleverede sit kreditkort til sin 9-årige søn, for at sønnen på sin iPad kunne købe et spil til 7 kr. hos en spilbutik på nettet. Moderen vidste ikke, at kortoplysningerne ville blive gemt af spilbutikken, således at det var muligt for sønnen at købe flere ydelser hos spilbutikken med kortet.

Den 9. og 10. marts 2013 spillede sønnen uden moderens vidende for 4.561 kr. Den 10. marts 2013 kl. 11:11 spærrede sparekassen kortet. Den 11. marts 2013 henvendte moderen sig i sparekassen for at få stoppet reservationen af beløbet til spilbutikken på moderens konto, idet hun ikke havde givet samtykke til den registrering og brug af kortdataene, som var sket hos butikken. Moderen havde heller ikke autoriseret eller i øvrigt tilladt de pågældende køb. Den 12. marts 2013 blev beløbet hævet på kontoen.

Af sparekassens brugerregler for kort fremgik blandt andet, at ”Kort og PIN-kode er personlig og må kun bruges af dig personligt” og ”Kortet må ikke overlades eller overdrages til andre”.

Moderen havde ikke godkendt betalingerne. Derfor mente Forbrugerombudsmanden ikke, at betalingstjenestelovens § 74 fandt anvendelse. Der var derfor tale om uautoriserede betalinger, jf. lovens § 61 og § 62.

Selvrisikoreglerne i § 62, stk. 2, fandt ikke anvendelse, da der i forbindelse med den uberettigede brug af kortet, hverken var anvendt underskrift eller en til betalingsinstrumentet hørende personlig sikkerhedsforanstaltning (f.eks. PIN-kode).

Efter betalingstjenestelovens § 59, stk. 1, nr. 2, har betaleren/kortindehaveren pligt til at anvende kortet i overensstemmelse med kortholderreglerne. Ifølge § 62, stk. 1, hæfter betaleren som udgangspunkt uden beløbsgrænse for tab, der opstår som følge af, at betaleren forsætligt handler i strid med sine forpligtelser efter § 59.

Forbrugerombudsmanden fandt i imidlertid, at der i forudsætningen om, at tabet skal opstå som følge af, at betaler forsætligt har handlet i strid med sine forpligtelser i § 59, må ligge et krav om, at betaleren vidste, at tabet kunne blive en følge af den manglende overholdelse af kortholderreglerne.

I nærværende sag vidste moderen ikke, at kortoplysningerne blev gemt af spilbutikken således at sønnen efterfølgende kunne købe på kreditkortet, selvom kortet var i moderens besiddelse.

Derfor kunne der efter Forbrugerombudsmandens vurdering ikke gøres ansvar gældende mod moderen efter § 62, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 2.

Hertil kommer, at reglerne om hæftelse og ansvar for kortmisbrug er beskyttelsespræceptive. Det vil sige, at der ikke ved aftale i kortholderreglerne kan indføres pligter for kortholder, der har den virkning, at de lovbestemte begrænsninger i kortholders hæftelsesansvar reelt sættes ud af kraft.

Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at sparekassen i den konkrete sag hæftede for moderens fulde tab.

Endvidere fandt Forbrugerombudsmanden, at det var klart i strid med god skik, jf. betalingstjenestelovens § 84, hvis sparekassen krævede politianmeldelse af barnet, før indsigelsessagen kunne behandles. Politianmeldelse gav i øvrigt heller ikke mening, når barnet ikke kunne straffes, fordi barnet var under den kriminelle lavalder.