Afgørelse
Sagsnummer
19/08063
Lovgivning
- Markedsføringsloven 2017 - gældende
- 5
- 6
Markedsføring af optikers brilleabonnement var vildledende
Forbrugerombudsmanden indskærpede over for en optiker, at markedsføringen af deres brilleabonnement var vildledende, da det fremgik af markedsføringen, at forbrugerne ville få en rabat på 75% ved køb af briller gennem abonnementet, på trods af at der var tale om en lejeaftale.
Forbrugerombudsmanden modtog klager fra flere forbrugere, der havde indgået en abonnementsaftale med en optiker i forbindelse med køb af et par briller.
Ifølge markedsføringen af abonnementet, ville abonnenterne ville få 75% rabat ved køb af briller.
Optikeren skrev bl.a. følgende i sin markedsføring af abonnementet:
”For en fast månedspris på 199 kr. pr. måned (enkeltstyrke) eller 299 (flerstyrke) kan du få alle de briller og solbriller, du har lyst til. […]
Du betaler stadig kun 199 kr. pr. måned – ikke pr. stk., men for dem alle sammen! Dog skal du betale 25% af hele brillens pris, for hver brille du vælger. Du har frit valg blandt vores store udvalg af lækre designerstel, selvfølgelig med kvalitetsglas fra verdens førende producenter. Det er op til dig, om du køber 1, 2 eller 12 par.”
Abonnenterne ville dog ikke eje brillerne, som de fik udleveret gennem abonnementet. Hvis abonnenterne ønskede at eje brillerne ved abonnementets ophør, skulle de betale et beløb svarende til 37 måneders abonnement modregnet det beløb, abonnenten allerede havde betalt. Vilkårene for at frikøbe brillerne fremgik ikke af markedsføringen af abonnementet, men var alene angivet i aftalevilkårene.
Den samlede pris for brillerne ville derfor være 37 måneders abonnementsbetalinger samt de 25% af originalprisen for brillerne, som forbrugeren betalte ved udleveringen af brillerne.
Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at markedsføringen var egnet til at give forbrugerne den opfattelse, at de ville få en fordelagtig rabat, hvis de købte briller gennem abonnementet, samt at de ville eje de briller, som de fik gennem abonnementet.
Forbrugerne, der klagede til Forbrugerombudsmanden, endte dog med at betale væsentligt mere for brillerne gennem abonnementet, end de ville have gjort uden abonnementet. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbrugerne ikke ville have indgået aftalen, hvis det havde været klart, at de ikke ville eje brillerne, men blot lejede dem, og at forbrugerne skulle betale 37 måneders abonnementsydelser og 25% af normalprisen, hvis de ville frikøbe brillerne.
Det var derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at markedsføringen var egnet til væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, og at markedsføringen af abonnementet var vildledende i strid med markedsføringslovens §§ 5 og 6, sammenholdt med § 8.