Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
2005-11130/5-64

Lovgivning

  • 1

Modemagasin må ikke distribueres i børneinstitutioner

Forbrugerombudsmanden fandt, at det var i strid med god markedsføringsskik at omdele et modemagasin - et reklameblad for tøj, legetøj og andre børneprodukter – i børneinstitutioner, selv om bladet var målrettet forældrene, og selv om ledelsen havde givet tilladelse til omdelingen.

Omdelingen af et modemagasin for børn - et reklameblad for tøj, legetøj og andre børneprodukter - i børneinstitutioner er slut.

Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen efter en klage fra Forbrugerrådet.

Forbrugerombudsmanden fandt, at det var i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, at magasinet blev omdelt i børneinstitutioner, selv om bladet var målrettet forældrene, og selv om ledelsen havde givet tilladelse til omdelingen.

Formidling af markedsføring hører ikke til daginstitutionernes opgaver. Desuden vil det være svært helt at holde bladet uden for de unges synsvinkel. Bladet vil uden tvivl interessere på grund af dets mange billeder med fx legetøj og tøj. Selv mindre børn interesserer sig for tøj og udseende. Alene forsiden med en udklædt pige i fineste stads, eller en dreng med en golfkølle vil utvivlsomt vække nysgerrighed og interesse.