Oplysningspligt vedr. producentgaranti

Forbrugerombudsmanden blev anmodet om at tage stilling til, om erhvervsdrivende, der driver butikssalg eller e-handel efter forbrugeraftaleloven, er forpligtet til at oplyse om 1) eksistensen og 2) indholdet af en producentgaranti i tilfælde, hvor det ikke fremgår af varens indpakning, at producenten yder garanti, eller hvor garantien er påtrykt emballagen, men ikke umiddelbart er tilgængelig for den erhvervsdrivende.

Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 15, gælder for aftaler indgået via fjernsalg og salg uden for den erhvervsdrivendes forretningssted. § 17, stk. 1, nr. 6 gælder for andre aftaler – fx butikssalg.

Det følger af begge bestemmelser, at den erhvervsdrivende, inden indgåelse af en aftale, skal give forbrugeren oplysning om ”handelsmæssige garantier”.

Det følger af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 2, nr. 14, at en handelsmæssig garanti er enhver forpligtelse, som den erhvervsdrivende eller en producent (garantigiveren) har påtaget sig over for forbrugeren ud over sin retlige forpligtelse til at levere en kontraktmæssig ydelse til at refundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varerne, hvis de ikke svarer til de specifikationer eller ethvert andet krav, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse, og som ikke relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed.

På den baggrund var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysning om eksistensen af en producentgaranti.

For så vidt angår spørgsmålet om den erhvervsdrivende også var forpligtet til at oplyse om indholdet af garantien, oplyste Forbrugerombudsmanden:

I de generelle bemærkninger til § 8, stk. 1 nr. 15, jf. lovforslag L 39 fremsat af justitsministeren den 9. oktober 2013, punkt 4.3.3.2.7.1 og 4.3.3.2.7.2, fremgår:

"For så vidt angår direktivets oplysningskrav om eventuelle handelsmæssige garantier, er det arbejdsgruppens opfattelse, at der med direktivets definition er tale om et oplysningskrav, der umiddelbart svarer til forbrugeraftalelovens oplysningskrav om garantitilsagn, dvs. hvis der med virkning for forbrugeren er ydet en garanti (indeståelse for visse egenskaber, holdbarhed mv.) af den erhvervsdrivende selv eller af tredjemand (normalt producenten). Der består dog den forskel, at den erhvervsdrivende efter forbrugeraftaleloven skal give oplysning om betingelserne for brug af garantitilsagnet, hvorimod den erhvervsdrivende efter direktivet alene skal oplyse om en eventuel handelsmæssig garanti. Arbejdsgruppen antager dog, at der er sammenfald mellem oplysningskravene.
…
4.3.3.2.7.2. Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens synspunkter, og lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.”

Det fremgår ikke direkte af ordlyden i forbrugeraftalelovens §§ 8, stk. 1, nr. 15, og 17, stk. 1, nr. 6, om den erhvervsdrivende skal oplyse om indholdet af en handelsmæssig garanti. Det synes derimod forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, jf. det citerede.

På grundlag af almindelige fortolkningsprincipper, hvor lovteksten fortolkes i lyset af lovbemærkningerne, må det således antages, at der stilles krav om, at den erhvervsdrivende oplyser om de nærmere betingelser for den handelsmæssige garanti.

Denne fortolkning stemmer også overens med den engelske og franske – og til dels den danske – version af direktivets artikel 6, stk. 1, litra m vedrørende fjernsalg, og artikel 5, stk. 1, litra e, vedrørende butikssalg, som de omtalte lovbestemmelser tilsigter at gennemføre.

På den baggrund var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende kender eller med rimelighed burde kende til en handelsmæssig garanti, er han forpligtet til at oplyse om eksistensen af og de nærmere betingelser for den handelsmæssige garanti. Hvorvidt det er tilfældet, må bero på en konkret vurdering.

Den konkrete vurdering af, hvorvidt den erhvervsdrivende kender eller med rimelighed burde kende til en handelsmæssig garanti, skal imidlertid fortolkes strengt, idet den erhvervsdrivende – henset til, at der er tale om et lovpligtigt oplysningskrav - efter Forbrugerombudsmandens opfattelse må have en undersøgelsespligt.