Forsyningsselskab manglende hjemmel til at opkræve betalingsgebyr

Forbrugerombudsmanden modtog en henvendelse vedrørende et vandforsyningsselskabs opkrævning af et betalingsgebyr på 125 kr. hos kunder, som modtog deres regninger med fysisk post.

Om hjemmelsgrundlaget for at opkræve de 125 kr. oplyste vandforsyningsselskabet, at Forsyningssekretariatet hvert år fastlægger et prisloft for selskabets indtægter ud fra et ”hvile-i-sig-selv-princip”. Endvidere henviste vandforsyningsselskabet til lovbekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. samt vandregulativ for drikkevand og betalingsvedtægt for spildevand. Derudover redegjorde forsyningsselskabet for forudsætningerne for beregningen af gebyrets størrelse, herunder at omkring 3 % af selskabets kunder fik tilsendt deres regninger med fysisk post.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at opkrævningen eller forhøjelsen af et gebyr skal have hjemmel i lovgivningen eller klart fremgå af aftalen mellem kunderne og den erhvervsdrivende. Efter Forbrugerombudsmandens vurdering var betalingsgebyret ikke reguleret i hverken lovgivningen, vandregulativet eller betalingsvedtægten.

Efter forbrugerombudsmandens opfattelse må 50 kr. anses som passende for det maksimale beløb, en erhvervsdrivende kan opkræve for regninger, som ikke er tilmeldt Betalingsservice, medmindre den erhvervsdrivende kan godtgøre særlige omstændigheder. Det kunne forsyningsselskabet ikke i den konkrete sag.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse indførte vandforsyningsselskabet en bestemmelse om gebyret i deres betalingsvedtægt og nedsatte gebyret til 50 kr. pr. regning.