Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
14/07201

Lovgivning

  • 15

Varsling af abonnementsændringer i løbende kontraktforhold

Forbrugerombudsmanden præciserede overfor en dansk dagbladudgiver, at korrekt varsling af abonnementsændringer som minimum forudsætter, at de nye vilkår fremhæves, og at forbrugerne blandt andet gøres opmærksom på, at abonnementsbetingelserne ændres.

En dansk dagbladeudgiver ændrede sine forretningsbetingelser, således at det fremadrettet kostede abonnenterne et gebyr svarende til en uges levering at sætte sit abonnement i bero i forbindelse med fx ferie.

Indførslen af det nye gebyr blev varslet ved, at de nye abonnementsbetingelser uden nærmere oplysninger blev lagt ind på udgiverens hjemmesider og udsendt til de forbrugere, der modtog fysiske regninger.

Efter markedsføringslovens § 15, stk. 3, skal indførsel af et nyt gebyr i løbende kontraktforhold varsles individuelt til forbrugeren, og det skal fremgå tydeligt af varslingsskrivelsen, at der er tale om indførelse af et nyt gebyr. Forbrugerombudsmanden meddelte den erhvervsdrivende, at der i det konkrete tilfælde ikke var sket korrekt varsling og præciserede samtidig, at korrekt varsling af abonnementsændringer som minimum forudsætter, at de nye vilkår fremhæves, og at forbrugernes blandt andet gøres opmærksom på, at abonnementsbetingelserne ændres.