Rækkevidden af forbrugeraftalelovens § 25 og § 26

Forbrugeraftalelovens § 25

Den erhvervsdrivende ønskede Forbrugerombudsmandens syn på, om det er lovligt at udbetale et pengebeløb som bonus ved en indgået forbrugeraftales automatiske udløb, hvis forbrugeren undlader at benytte sin lovbestemte ret til at opsige aftalen efter forbrugeraftalelovens § 25.

Forbrugerombudsmanden skrev til den erhvervsdrivende, at en sådan bonus efter omstændighederne kan være en omgåelse af § 25. Afhængig af den nærmere udformning af vilkårene for at kunne få en bonus udbetalt, herunder navnlig udbetalingens størrelse, bl.a. set i forhold til kontraktens økonomiske forpligtelser, og længden af den periode, hvor forbrugeren skal forblive i kontraktforholdet for at få udbetalt den pågældende bonus, vil der kunne blive skabt et sådant økonomisk incitament til at undlade at benytte den lovbestemte opsigelsesadgang, at der reelt bliver tale om omgåelse af den beskyttelse, som forbrugerne er tillagt i medfør af forbrugeraftalelovens § 25.

I forlængelse heraf nævnte Forbrugerombudsmanden, at dette ikke mindst vil kunne være tilfældet, hvis de forbrugere, der benytter opsigelsesadgangen, via forhøjede abonnementsbetalinger reelt er med til at finansiere udbetalingen af den pågældende bonus.

Forbrugeraftalelovens § 26

Den erhvervsdrivende ønskede endvidere Forbrugerombudsmandens syn på, om det er lovligt at fratrække afholdte ”startomkostninger” i et beløb, som skal tilbagebetales efter forbrugeraftalelovens § 26, på tidspunktet hvor en kunde opsiger en løbende aftale efter forbrugeraftalelovens § 25.

Forbrugerombudsmanden skrev til den erhvervsdrivende, at det på baggrund af almindelige fortolkningsprincipper som udgangspunkt må antages, at der kan sluttes modsætningsvist fra undtagelsesbestemmelsen i § 26, stk. 2, om, at der kan tages hensyn til sæsonmæssige udsving i værdien af den løbende ydelse ved beregningen af det beløb, som forbrugeren i medfør af stk. 1 skal have tilbagebetalt, således at bestemmelsen gør udtømmende op med de situationer, hvor der kan ske reduktion af tilbagebetalingskravet efter stk. 1.

Ifølge forarbejderne til § 26, stk. 2, kan der imidlertid ske en reduktion af afholdte ”startomkostninger”, men da forarbejderne ikke er entydige, var det på dette punkt Forbrugerombudsmandens opfattelse, at denne mulighed må fortolkes indskrænkende set i lyset af lovtekstens ordlyd, således at det ved aftalens indgåelse skal stå helt klart for forbrugeren, hvilke omkostninger pågældende vil kunne komme til at skulle betale, og at der skal være tale om objektivt rimelige startomkostninger.

En overtrædelse af forbrugeraftalelovens regler er i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.