Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
08/01803

Lovgivning

  • 1
  • 3

Hjemmeside oplyste ikke klart om abonnement på konkurrencer

Efter henvendelse fra Forbrugerombudsmanden tydeliggjorde et selskab både bindingsperiode og mindstepris på en abonnementsservice, således at vilkåret klart fremgik af forretningsbetingelserne, inden forbrugeren tilmeldte sig servicen.

En hjemmeside tilbød et abonnement på en service, hvor man som abonnent automatisk blev tilmeldt i et antal forskellige konkurrencer på nettet hver måned.

Forbrugerombudsmanden modtog en række klager over hjemmesiden over forskellige forhold, herunder det forhold, at det ikke fremfik klart af hjemmesiden, at der var tale om et abonnement, som man var bundet af i minimum 3 måneder inden abonnementet kunne opsiges.

Efter Forbrugerombudsmanden havde rettet henvendelse til selskabet bag hjemmesiden, valgte selskabet at rette ind, således at det nu klart fremgår af hjemmesiden, at man er bundet i minimum 3 måneder med angivelse af mindsteprisen for de 3 måneder.

Dette vilkår fremgår nu klart på hjemmesiden, både inden tilmelding af abonnementsservicen og af betingelserne.