Reglerne om opsigelsesvarsel og bindingsperioder skal overholdes

Et selskab kunne ikke fastsætte en længere uopsigelighedsperiode end fastsat efter forbrugeraftaleloven, uanset at opsigelsesvarslet var tilsvarende kortere. Forbrugerombudsmanden tilkendegav, at forbrugerne kunne opsige aftalerne efter udløbet af lovens frist og med det korte varsel, der fremgik af aftalen.

Forbrugerombudsmanden blev i januar 2009 opmærksom på, at et selskab, der bl.a. tilbød vejhjælp ikke opholdte reglerne i forbrugeraftaleloven vedrørende opsigelsesvarsel og bindingsperioder.

Det fremgik således af det pågældende selskabs abonnementsbetingelser for privatabonnenter, at abonnementet var uopsigeligt i 11 måneder fra den dato, hvor abonnementet var ikrafttrådt. Herefter kunne man opsige abonnementet med 1 måneds varsel til udløbet af en måned.

Det fremgår imidlertid af forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1, at forbrugere skal kunne opsige aftaler om løbende forpligtelser, når der er gået 9 måneder efter aftalens indgåelse, og at opsigelsen kan ske med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Selskabet gjorde gældende, at der for begge modellers vedkommende var tale om en binding i minimum 12 måneder.

Hertil gjorde Forbrugerombudsmanden gældende, at reglen i forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1 er præceptiv (ufravigelig), og at der er tale om minimumsrettigheder. Forbrugere skal således efter 9 måneder kunne opsige en aftale om løbende forpligtelser, men det står de erhvervsdrivende frit at operere med kortere bindingsperioder og opsigelsesvarsler.

I den konkrete sag meddelte Forbrugerombudsmanden den erhvervsdrivende, at de var bundet af allerede indgåede aftaler med de ovenfor anførte abonnementsbetingelser (uopsigelighed i 11 måneder og en måneds opsigelsesvarsel). Forbrugerne derimod kunne efter forbrugeraftaleloven kræve, at deres aftale skulle opsiges efter 9 måneder med 1 måneds opsigelsesvarsel, som det fremgik af aftalen.

Den erhvervsdrivende kunne således ikke i forhold til allerede indgåede aftaler ændre opsigelsesvarslet til 3 måneder, for på den måde samlet set at sikre sig, at forbrugerne var bundet i 12 måneder.

(NB: Denne afgørelse er truffet, da forbrugeraftalelovens § 25, som den var formuleret ved lov nr. 451/2004, var gældende. Loven er senere ændret således, at aftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser, der indgås eller forlænges efter den 1. januar 2010, som hovedregel kan opsiges med 1 måneds varsel, når der er gået 5 måneder efter, at aftalen blev indgået. Der er visse undtagelser til reglen. Læs mere opsigelse og bindingsperioder under markedsføringsloven i praksis.)