Afgørelse

Sagsnummer
18/06018

Lovgivning

  • 3, stk. 1
  • 4
  • Kreditaftaleloven

Forbrugeren skal have økonomisk råderum til at afvikle lån med ubestemt løbetid inden rimelig tid

En kreditværdighedsvurdering af forbrugeren skal baseres på, om forbrugeren er i stand til at tilbagebetale lånet inkl. samtlige omkostninger inden rimelig tid og tage udgangspunkt i fyldestgørende oplysninger om forbrugerens udgiftsniveau.

En forbrugslånsvirksomhed udbød forbrugslån med ubestemt løbetid. Ved sin vurdering af forbrugernes kreditværdighed foretog virksomheden en systemmæssig test af, om forbrugerne havde et tilstrækkeligt økonomisk råderum til at dække de løbende renteudgifter, der er i forbindelse med de ansøgte lån.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomheden overtrådte kreditaftalelovens § 7 c, ved ikke at foretage en kreditværdighedsvurdering ud fra den antagelse, at forbrugeren udnyttede kreditrammen fuldt ud og skulle kunne tilbagebetale lånets hovedstol inklusive samtlige omkostninger inden rimelig tid. Forbrugerombudsmanden bemærkede i den forbindelse, at det ikke fremgår af kreditaftaleloven, hvor lang en løbetid kreditgiver skal lægge til grund i forbindelse med deres kreditværdighedsvurderinger af den enkelte forbruger, når lånet har ubestemt løbetid. Men ved beregning af ÅOP ved tidsubestemte kreditaftaler, der ikke er kassekreditter i kreditaftalelovens forstand, skal låneudbyderen dog antage en løbetid på et år, jf. kreditaftalelovens bilag 1, bemærkning nr. 5.

I flere lånesager fra forbrugslånsvirksomheden, som Forbrugerombudsmanden undersøgte, kunne Forbrugerombudsmanden konstatere, at virksomheden ukritisk havde lagt forbrugernes egne oplysninger om udgiftsniveau til grund for kreditværdighedsvurderingen, selvom udgifterne var betydeligt lavere end det i Danmarks Statistikbank oplyste gennemsnitlige udgiftsniveau alene til bolig, transport og it for personer med tilsvarende bruttoindtægter. 

Det var derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomheden havde overtrådt kreditværdighedsvurderingspligten i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, ved ikke at indhente fyldestgørende dokumentation for forbrugernes faktiske faste løbende udgifter, hvilket kunne have ført til en anden kreditværdighedsvurdering af forbrugerne.

Da virksomheden afviste at give Forbrugerombudsmanden tilsagn, blev Finanstilsynet orienteret om sagen, da forbrugslånsvirksomhed kræver autorisation, jf. lov om forbrugslånsvirksomhed.