Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
1100/5-964

Lovgivning

  • Kreditaftaleloven

Reklamering med negative ÅOP er ikke muligt

Forbrugerombudsmanden udtalte i en forhåndsbesked, at en ”restgældsrabat” ikke kunne betragtes som en kreditomkostning i kreditaftalelovens forstand. Restgældsrabatten kunne derfor ikke medtages i opgørelsen af kreditomkostningerne eller ved beregningen af ÅOP.

Dette har Forbrugerombudsmanden meddelt en erhvervsdrivende, der havde anmodet om en såkaldt forhåndsbesked efter markedsføringslovens § 25.

Den erhvervsdrivende oplyste over for Forbrugerombudsmanden, at de tilbyder en række kontokort. Fælles for kortene er, at kunden ved at betale med kortet frem for f.eks. at betale kontant, kan få nedskrevet sin restgæld på kontoen med 5 %. Får en kunde f.eks. en kredit på 15.000 kr. og køber varer for 15.000 kr., vil kunden således alene skulle betale 14.250 kr. til den erhvervsdrivende, idet den erhvervsdrivende i det nævnte eksempel vil indsætte 750 kr. direkte på kundens kredit.

Den erhvervsdrivende ønskede Forbrugerombudsmandens vurdering af, om denne ”restgældsrabat” kunne betragtes som en ”negativ omkostning” med den følge, at man ved udregningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP) kunne få en negativ ÅOP.

Reglerne om beregningen af ÅOP, og hvad der i den forbindelse skal forstås ved kreditomkostninger, findes i kreditaftalelovens §§ 13 og 16, som gennemfører dele af forbrugerkreditdirektivet (direktiv 87/102/EØF).

Forbrugerombudsmanden udtalte, at den erhvervsdrivendes ”restgældsrabat” ikke er en omkostning, som ”forbrugeren skal betale for kreditten”, og ”restgældsrabatten” var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke omfattet af begrebet ”kreditomkostning”, således som dette er defineret i kreditaftalelovens § 13. Restgældsrabatten kunne derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke medtages i opgørelsen af kreditomkostningerne eller ved beregningen af ÅOP.