Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
1994-4042/5-288, 1994-7121/5-10

Lovgivning

  • 3

Sag om betegnelsen "miljøfrugt"

Forbrugerombudsmanden fandt i en sag om en virksomheds brug af ordet "miljø" i produktbetegnelse for frugt- og grøntsager fremavlet ved ”integreret produktion”, at markedsføringen var vildledende.

Brug af ordet "Miljø" i produktbetegnelse for frugt- og grøntsager, fremavlet ved integreret produktion. Markedsføringen anset for vildledende

Forbrugerombudsmanden modtog en henvendelse vedrørende en mærkningsordning, som Dansk Erhvervsfrugtavl og Dansk Erhvervsgartnerforening gennem Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU) havde etableret for frugt og grøntsager. Produkterne skulle mærkes med et privat mærke, der bestod af en aflang, grøn cirkel med et rødt hjerte i midten, hvorunder var placeret teksten "DANSK MILJØFRUGT" eller "DANSK MILJØGRØNT".

Producentforeningerne oplyste, at de produkter, der blev mærket, var produceret gennem den dyrkningsform, der internationalt betegnes integreret produktion. Hovedformålet med integreret produktion er at fremme en god dyrkningspraksis og reducere forbruget af pesticider og gødningen, hvor der både tages hensyn til en økonomisk produktion af kvalitetsprodukter, men også vidtgående hensyn til såvel miljøet som den menneskelige sundhed. Integreret produktion har efterhånden opnået en betydelig udbredelse i en række europæiske lande, og indskrænker producentens råderum sammenlignet med, hvad dansk lovgivning i øvrigt tillader. I forbindelse med opfyldelse af kravene til producenterne havde GAU indgået en samarbejdsaftale med Plantedirektoratet under Landbrugsministeriet, der omfattede en fysisk kontrol hos producenterne.

Det var endvidere oplyst, at det ikke er selve produktet, men derimod produktionsmetoden, som medfører en reduceret miljøbelastning. Den mindre miljøbelastning fremkommer i hele produktionsprocessen, men den integrerede produktionsmetode baserede sig ikke på en total livscyklusanalyse.

Veterinærdirektoratet, der har udstedt regler om markedsføring af økologiske produkter, oplyste, at EU-forordningen om økologiske jordbrugsproduktion ikke havde til hensigt at hindre udviklingen af andre miljøvenlige produktionskoncepter end netop det økologiske, og havde ikke indvendinger mod mærket. Selv om EU-forordningens produktionsregler i høj grad er udarbejdet med henblik på udviklingen af miljøvenlig og bæredygtig produktionsform, har grundlaget for udarbejdelsen ikke været egentlige livscyklusanalyse m.v., hvor den samlede miljøeffekt er blevet belyst.

Efter at have afholdt møde med de to brancheforeninger og GAU udtalte Forbrugerombudsmanden, at den markedsføring af integrerede produkter, som var påbegyndt og efter planen skulle intensiveres i foråret 1995, måtte betegnes som indeholdende vildledende og urimeligt mangelfulde angivelser, der er egnet til at påvirke efterspørgsel og udbud af frugt og grønt. Forbrugerombudsmanden anførte, at hans udtalelse faldt på baggrund af en gennemgang af det indsendte dokumentationsmateriale, der skulle dokumentere fordelene ved den mindre miljøbelastende produktionsmetode, ligesom han havde inddraget konklusionerne fra det foreløbige slutdokument fra Teknologinævnets konsensuskonference den 23. - 25. november 1994 om "Det Lysegrønne Landbrug".

Ved vurderingen havde han taget i betragtning, at frugt og grønt fra integreret produktion i markedsføringen skal konkurrere med andre lignende produkter, der i henhold til EU-baserede regler om økologisk jordbrugsproduktion må vurderes som produkter, der belaster miljøet væsentlig mindre end traditionelt producerede frugt og grønt, og som gennem en offentlig fastsat og kontrolleret mærkningsordning (det røde ø) i markedsføringen kan signalere miljøeffekt.

Forbrugerombudsmanden konstaterede, at der ikke forelå den fornødne dokumentation for at kunne signalere en generel og uspecificeret miljøvenlig, og markedsføringsmaterialet gav derfor på utilstrækkelig måde uspecificerede miljøanprisninger, således at han fandt, at markedsføringsmaterialet indeholdt urimeligt mangelfulde angivelser. I forbindelse med brug af det private miljømærke, der anvendes på de integrerede produkter, udtalte Forbrugerombudsmanden, at han heller ikke fandt det fornødne belæg for at bruge det i markedsføringsmæssig betydning generelle ord "miljø" gennem sammensætningen med produktbetegnelsen - »DANSK MILJØFRUGT« OG »DANSK MILJØGRØNT«. Forbrugerombudsmanden henstillede derfor, at GAU ophørte med at anvende det foreliggende markedsføringsmateriale, herunder brug af mærket i dets nuværende udformning.

Forbrugerombudsmanden udtalte supplerende, at der efter hans opfattelse ikke var noget til hinder for at benytte miljørelateret reklame i forbindelse med integreret produktion, men markedsføringen skal i givet fald være præcis og dække de forbedringer i forhold til miljøet, som integreret produktion efter det oplyste er udtryk for i forhold til traditionel - måske for intensiv og miljøbelastende - jordbrugsproduktion inden for frugt og grønt.

GAU meddelte til Forbrugerombudsmanden, at foreningen ikke var enig med Forbrugerombudsmanden i, at der skulle foreligge en overtrædelse af markedsføringslovens § 1 eller § 2 [nu § 3]. Man anerkendte dog, at markedsføringen kunne være i strid med den af Forbrugerombudsmanden udarbejdede vejledning om miljømarkedsføring, men dette medførte ikke nødvendigvis, at der var tale om en overtrædelse af markedsføringsloven, idet der netop var tale om en vejledning, og ikke en retningslinje. Man fandt det under hensyn til samtlige konkrete omstændigheder ikke rimeligt, at Forbrugerombudsmanden krævede, at foreningen skulle efterleve de meget detaljerede regler i vejledningen for at kunne bruge mærket, herunder at kræve en livscyklusvurdering, der hverken var rimelig eller i det foreliggende tilfælde sagligt gav mening. GAU var derfor ikke indstillet på at afgive et skriftligt tilsagn over for Forbrugerombudsmanden om at ophøre med brugen, og ville, om nødvendigt overlade spørgsmålet til afgørelse ved Sø- og Handelsretten. GAU meddelte dog samtidig, at man var villig til at indlede drøftelser om muligheden for en alternativ forligsmæssig løsning på sagen, hvis man fik en rimelig afviklingsperiode, hvorefter et nyt mærke kunne tages i brug.

Forbrugerombudsmanden meddelte herefter GAU, at han ikke generelt kræver, at der skal foreligge en vurdering i form af en livscyklusanalyse. Men når en producent i markedsføringen af et produkt m.v. ønsker at gøre brug af generelle, uspecificerede og positive miljøudsagn - som brug af et generelt ord som miljø til at signalere generel miljøvenlighed - så skal dette kunne dokumenteres. Når der er henvist til, at denne dokumentation skal foreligge i form af en livscyklusanalyse, så har det baggrund i, at sådanne krav er indarbejdet i de officielle miljømærkeordninger (EU stjerneblomst og det nordiske svanemærke).

En forhandling mellem Forbrugerombudsmanden og GAU's advokat. Resulterede i en aftale om, at GAU kunne benytte mærkets tekst indtil udgangen af april 1995, således at Forbrugerombudsmanden inden for denne periode ikke iværksatte initiativer mod et fortsat brug af mærket, at der for emballage, hvor det var gennemførligt, snarest skete en ændring af teksten til mærket og at man ville ophøre med at markedsføre frugt og grønt med anvendelse af generelle og uspecificerede miljøargumenter.

I mærket indgik et rødt hjerte. Den lokale miljø- og levnedsmiddelkontrol vurderede sideløbende med Forbrugerombudsmandens behandling brugen af en tegning af hjerte efter markedsføringsreglerne i levnedsmiddelloven. Miljø- og levnedsmiddelkontrollen udtalte, at brug af ordet hjerte eller en tegning af et hjerte som logo vil relatere sig til hjerte/karsygdomme, og ikke til selve produktet, hvorfor forbrugeren vil få den opfattelse, at produktet kan have gavnlig virkning på hjertesygdomme. På denne baggrund fandt miljø- og levnedsmiddelkontrollen, at der forelå en overtrædelse af § 28, stk. 3, nr. 2, i levnedsmiddelloven. Miljø- og levnedsmiddelkontrollen nedlagde derfor forbud mod fortsat at benytte hjertet efter den 1. februar 1995.

Forbuddet blev af GAU påklaget til Levnedsmiddelstyrelsen, og anken havde opsættende virkning for forbuddet. Efter forhandling med Levnedsmiddelstyrelsen blev anken dog senere trukket tilbage, således at forbuddet blev opretholdt, men at det først trådte i kraft samtidig med udløbet af den frist, der var forhandlet med Forbrugerombudsmanden.

GAU orienterede efterfølgende om, at erhvervet ønskede at benytte et mærke for frugt og grønt, der er fremstillet ved integreret produktion. Et lay out til et nyt logo, som efter oplysninger fra Patentdirektoratet kunne blive registreret som et varemærke, samt udkast til brochuremateriale var fremsendt til afgivelse af forhåndsudtalelse.

Af udkastet til logo fremgik det, at det bestod af en grøn planteoval, inden i hvilken der var et rødt tjek-mærke med sort tekst: "DANSK I.P.".

Forbrugerombudsmanden udtalte, at anvendelse af det fremsendte materiale, herunder det nye logo, ikke ville indebære en overtrædelse af markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden påpegede dog, at han ikke havde taget stilling til, om det nye logo eventuelt var i strid med markedsføringsreglerne i levnedsmiddelloven, men at GAU telefonisk havde oplyst, at Levnedsmiddelstyrelsen ikke skulle have indvendinger mod det nye logo efter levnedsmiddellovgivningen. (1995-116/5-308)