Forsikringsafgift skulle indregnes i den samlede totalpris

Et vejhjælpsfirma ønskede en forhåndsbesked fra Forbrugerombudsmanden vedrørende oplysning om pris for vejhjælpsabonnementer.

Af firmaets oplysninger fremgik, at alle vejhjælpsydelser pr. 1. juli 2015 blev afgiftspligtige i medfør af skadesforsikringsafgiftsloven. Efter denne dato skulle firmaet betale en afgift til staten på 1,1 % af prisen for de solgte vejhjælpsabonnementer. Firmaet agtede at opkræve dette beløb hos abonnenterne i forbindelse med betaling af abonnementet og ønskede oplyst, om man kunne undlade at indregne skadesforsikringsafgiften i den samlede pris for abonnementet, men blot oplyse, at der i tillæg til abonnementsprisen ville blive opkrævet en afgift på 1,1 %.
 
Forbrugerombudsmanden oplyste, at det følger af markedsføringslovens § 12 a, stk. 1, nr. 6, at virksomheder ved en købsopfordring til forbrugerne bl.a. skal oplyse ”prisen inklusive afgifter”. Formålet med oplysningskravet er at sikre forbrugeren et relevant og veloplyst beslutningsgrundlag vedr. udgiften til den vare eller tjenesteydelse, der sælges. Det er derfor den samlede pris, inkl. alle afgifter, der skal oplyses.

Kun i de tilfælde, hvor varens eller tjenesteydelsens art medfører, at prisen ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, kan man i stedet for den samlede totalpris angive beregningsmåden, jf. markedsføringslovens § 12 a, stk. 2.

Firmaet kunne derfor ikke undlade at indregne afgiften i den samlede totalpris for abonnementet, men blot oplyse, at der i tillæg til abonnementsprisen vil blive opkrævet en afgift på 1,1 %. Afgiften skulle således indregnes i prisen.

Forbrugerombudsmanden bemærkede desuden, at bestemmelsen i markedsføringslovens § 13, stk. 1, 2. punktum, om, at afgifter og omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugerne, skal oplyses særskilt og dermed ikke indregnes i varens eller tjenesteydelsens samlede totalpris, efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke fandt anvendelse i den foreliggende situation.

Afgifter og omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugerne, måtte ifølge forarbejderne til markedsføringslovens § 13, stk. 1, forstås som afgifter eller omkostninger, hvis betaling ikke påhvilede den erhvervsdrivende selv, men som forbrugeren skulle betale til tredjemand. Som eksempler på sådanne afgifter eller omkostninger, nævner forarbejderne afgift for tinglysning af pantebrev i fast ejendom eller retsafgifter.