Forbrugeren og Pressenævnet

I en sag om om skjult reklame, henviste Forbrugerombudsmanden til, at udvalget vedrørende revision af markedsføringsloven og prismærkningsloven (Markedsføringsudvalget), i forbindelse med udvalgsarbejdet for et par år siden foreslog, at Forbrugerombudsmanden fik en klageadgang til at indbringe klager på forbrugerens vegne til Pressenævnet.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at spørgsmålet nu er presserende. Det skyldes både den nye markedsføringslov, der indeholder en udtrykkelig bestemmelse om identifikation af reklame, men især også udviklingen i medierne, som bliver mere og mere afhængige af virksomhederne og deres annoncering og derfor mere og mere kreative i deres tilbud til virksomhederne.

En forudsætning for at indbringe en sag for Pressenævnet er i dag den, at klager har en retlig interesse i det påklagede forhold. Det har betydet, at Pressenævnet hidtil har afvist sager, som har været indbragt af blandt andet Forbrugerombudsmanden, da Forbrugerombudsmanden "ikke havde en retlig interesse". Nævnet afviste også at benytte den mulighed, som der er efter medieansvarsloven til at optage sager til behandling af egen drift.

Forbrugerombudsmandens brev til Justitsministeriet

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K

10. august 2006

Sag 1107/5-101 BW/BW

Medieansvarsloven - FO som klageberettiget

Udvalget vedrørende revision af markedsføringsloven og prismærkningsloven (markedsføringsudvalget) har - jf. afsnit 5.4.3. i betænkningen ”Markedsføring og prisoplysninger” - opfordret Justitsministeriet til at overveje at ændre reglerne for, hvilke sager Pressenævnet kan tage op til behandling, således at Forbrugerombudsmanden får mulighed for at indgive klage på vegne af forbrugerne som gruppe til nævnet. Opfordringen kom i forbindelse med udvalgets drøftelser om sammenblanding af markedsføring og redaktionelt stof.

En forudsætning for at indbringe en sag for Pressenævnet er, at den, der indgiver klagen, har en retlig interesse i det påklagede forhold jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2. 2. punkt. Denne forudsætning har betydet, at Pressenævnet har afvist sager, som var indbragt af Forbrugerombudsmanden. Nævnet har begrundet afvisningerne med, at Forbrugerombudsmanden ikke havde retlig interesse i at klage over de påklagede forhold.  Nævnet afviste samtidig at benytte muligheden for af egen drift at optage sager til behandling jf. medieansvarslovens § 44, stk. 2, idet nævnet ikke fandt, at sagerne havde væsentlig eller principiel betydning.

Markedsføringsudvalget mente, at det ofte vil være hensigtsmæssigt, at sager om sammenblanding af markedsføring og redaktionelt stof bliver behandlet i Pressenævnet, der er særlig tilsynsmyndighed i forhold til pressen. Derfor var udvalgets medlemmer enige om, at det er problematisk, at mulighederne for at få rejst en sag ved Pressenævnet i forbindelse med skjult reklame er så begrænsede. Udvalget fandt det svært at se, hvem der i en sag om sammenblanding af annoncer og redaktionelt stof kan eller vil klage, idet der ofte foreligger en ”skjult af-tale” mellem annoncøren og den pågældende udgiver. Der vil således efter udvalgets opfattelse være stor risiko for, at sådanne sager ikke vil blive behandlet.

Lennart Houmann, der repræsenterede Justitsministeriet i udvalget, tilkendegav, at Justitsministeriet vil overveje spørgsmålet i forbindelse med førstkommende revision af medieansvarsloven.

Der er nu gået halvanden år siden markedsføringsudvalgets opfordring om ændring af reglerne i medieansvarsloven blev offentliggjort i udvalgets betænkning, og der foreligger os bekendt ingen planer om revision af medieansvarsloven i nærmeste fremtid.

Vi skal derfor forespørge, hvad Justitsministeriet har planer om at gøre i anledning af ovennævnte opfordring, der kom fra et enigt markedsføringsudvalg. Forbrugerombudsmanden var et af medlemmerne.

Det er vores opfattelse, at en ændring af medieansvarsloven som foreslået af markedsføringsudvalget nu er presserende, dels på grund af den nye markedsføringslov, dels på grund af udviklingen inden for medieverdenen.

Forbrugerombudsmanden vil fortsat have fokus på skjult reklame, nu med henvisning til den nye markedsføringslovs § 4, der indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at reklame skal fremstå som reklame således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.

Forbrugerombudsmandens reviderede vejledning ”Reklameidentifikation – skjult reklame” juli 2006 vedlægges til orientering om problemerne.

Udviklingen i medieverden betyder uden tvivl, at en del af disse sager fortsat vil dreje sig om skjult reklame i medierne. Medierne bliver mere og mere afhængig af virksomhederne og deres annoncering, og de bliver mere og mere kreative i deres tilbud til virksomhederne.

Det er ikke alene et spørgsmål om overtrædelse af markedsføringsloven fra annoncørens side, men også et spørgsmål om overtrædelse af medieansvarsloven og de presseetiske regler fra medies side.

Det ligger selvsagt i den skjulte reklames natur, at det ikke er nemt, at blive klar over, hvornår der foreligger skjult reklame. De sager, som Forbrugerombudsmanden tager op på området, bliver sjældent taget op på baggrund forbrugerklager. Det skyldes, at forbrugerne normalt ikke har viden om problemet og ikke kender til de konkrete omstændigheder, som kan betyde, at der er tale om skjult reklame.

På denne baggrund er det efter vores opfattelse problematik, hvis sager om skjult reklame i medierne fortsat i praksis alene bliver bedømt i forhold til markedsføringsloven og ikke også i forhold til det presseetiske system, idet medierne også har en del af ansvaret, og ind imellem en stor del af ansvaret.

Det er, som det blev anført i en artikel i Berlingske Tidende den 25. juli 2006 et problem, at nogle presseetiske spørgsmål ikke bliver behandlet ved pressenævnet, fordi de direkte krænkede har meget vanskeligt ved at rejse en sag.

I denne artikel udtaler højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen i sin egenskab af stedfortrædende formand for pressenævnet, at en løsning på dette problem kunne være, at oprette en offentlig uvildig instans, der har mulighed for at indbringe klagerne for Pressenævnet.

Efter vores opfattelse kunne der i forhold til Forbrugerombudsmanden måske være andre hensigtsmæssige løsninger. Sagerne kunne fx efter behov blive drøftet uformelt mellem Forbrugerombudsmanden og Pressenævnet, idet Pressenævnet har mulighed for, at tage sager op af egen drift, hvor drøftelserne fører til, at dette i den konkrete sag vil være det mest hensigtsmæssige.

Kopi af afsnit 5.4.3. i betænkningen ”Markedsføring og prisoplysninger” og nævnte artikel fra Berlingske Tidende er vedlagt.

Kopi af dette brev vil blive sendt til orientering til:

Advokatrådet
Dansk Handel & Service
DSK De samvirkende Købmænd
Dansk Industri
DRRD Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
Finansrådet
Forbrugerrådet
Erhvervsorganisationen HTSI
HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen
Håndværksrådet
IT-branchen
ITEK-IT Industrien i Danmark
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Sø- og Handelsretten
Erhvervs- og Økonomiministeriet
Forbrugerstyrelsen
Konkurrencestyrelsen
Kulturministeriet
Ministeriet for Familie - og Forbrugeranliggende
Statsministeriet
Professor dr. jur. Jan Schans Christensen
Professor Peter Møgelvang-Hansen
Professor dr. rer.soc. Suzanne C. Bechman

Brevet vil i løbet af nogle dage blive lagt på www. forbrugerombudsmanden.dk

Med venlig hilsen

Hagen Jørgensen