Vilkår om ændring af programpakkers priser og indhold

Forbrugerombudsmanden forhandlede med en brancheorganisation og Forbrugerrådet Tænk om, hvorledes ændringer i programpakkers indhold og priser kan gennemføres.

Efter afslutning af forhandlingerne udtalte Forbrugerombudsmanden, at det var hans opfattelse, at ændringer i aftaler om programpakker, der består i, at fx en kanal udgår, skal varsles ved en direkte og individuel meddelelse til kunden, uanset om kanalen har få eller mange seere. Sådanne ændringer i aftalen kan vedtages med kundens udtrykkelige accept, eller – hvis det er vedtaget mellem parterne - ved at kunden gives en rimelig frist til at opsige aftalen, såfremt han eller hun ikke kan acceptere den ændrede aftale.

Skyldes en ændring i kanalsammensætningen forhold uden for tv-udbyderens kontrol, og kan udbyderen ikke nå at varsle ændringen inden ikrafttrædelsen, må den varsles hurtigst muligt herefter, så kunden med en frist på minimum 14 dage kan opsige aftalen med tilbagevirkende kraft fra ændringens gennemførelse.

Det kan aftales, at ganske uvæsentlige ændringer kan varsles via en info-kanal eller lignende. Som uvæsentlige ændringer kan anses ændringer i kanalernes rækkefølge, ændringer i digitale features (eksempelvis start-forfra og optag), og ændringer i det tekniske format for udsendelse af tv-kanaler (fx HD, analog- eller digitalformat), medmindre ændringen kan medføre, at kunderne ikke kan se kanalerne.

Såfremt en udbyder forbeholder sig ret til at ændre prisen i en løbende aftale, skal begrundelsen og retningslinjerne for sådanne ændringer fremgå af aftalen. Foretager udbyderen en ændring af prisen, skal kunderne underrettes om prisændringen og om deres ret til med et rimeligt varsel at opsige kontrakten.

Juraen i sagen:

Det følger af aftalelovens regler, at aftaler er bindende, og en ændring af en allerede indgået aftale kræver som udgangspunkt aftalepartens udtrykkelige accept.

En meddelelse om at en aftale ændres, må anses som en opsigelse og et tilbud om indgåelse af en ny aftale. Meddelelsen er samtidig et påbud, der får virkning, når det kommer frem.

Forbrugeraftaler kan normalt ikke indgås ved, at forbrugeren forholder sig passiv over for et tilbud, jf. herved princippet i forbrugeraftalelovens § 6.

Da reglerne i aftaleloven er deklaratoriske, kan der som udgangspunkt aftales noget andet. Vilkår, der fraviger lovgivningens deklaratoriske regler til skade for forbrugeren, kan imidlertid tilsidesættes, hvis de er urimelige.

Det følger således af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, at urimelige aftalevilkår kan tilsidesættes helt eller delvist, såfremt det vil være i strid med hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende. Er et aftalevilkår generelt urimeligt, vil det være i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1 at anvende vilkåret.

Aftaleloven gennemfører Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

Efter artikel 5 skal aftalevilkår være affattet på en klar og forståelig måde, og efter betragtning 20 skal forbrugeren ligeledes have en reel mulighed for at gøre sig bekendt med alle vilkårene.

Det fremgår af artikel 3, at et kontraktvilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, anses for urimeligt, hvis det, til trods for kravene om god tro, bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren.

Bilag 1 til direktivet indeholder en vejledende og ikke-udtømmende liste over vilkår, der kan betegnes som urimelige.

I bilag 1, pkt. 1 litra j og litra l nævnes som eksempler på urimelige vilkår:

”At tillade den erhvervsdrivende ensidigt at ændre kontraktvilkårene uden gyldig og i aftalen anført grund.” (litra j)

”At bestemme at vareprisen skal afgøres på leveringstidspunktet, eller at tillade sælgeren af en vare eller leverandøren af tjenesteydelser at sætte prisen op, uden at forbrugeren i begge tilfælde har en tilsvarende ret til at annullere kontrakten, hvis den endelige pris er for høj i forhold til den pris, der blev aftalt ved aftalens indgåelse.”(litra l)

”Litra j) forhindrer ikke, at en erhvervsdrivende kan forbeholde sig ret til ensidigt at ændre vilkårene i en aftale, der er indgået på ubestemt tid, forudsat at han forpligtes til at underrette forbrugeren med et rimeligt varsel, og at denne kan opsige aftalen”, jf. herved bilag 1, pkt. 2, litra b), andet afsnit.

EU-Domstolen har i dom afsagt den 26. april 2012 i sag C-472/10, Nemzeti Fogyasztóvédelmi Hatóság mod Invitel Távközlési Zrt og i dom afsagt den 21. marts 2013 i sag C-92/11, RWE Vertrieb AG mod Verbraucherzentrale Nordrhein-Westfalen eV, fortolket artikel 3 og 5 sammenholdt med den ikke udtømmende liste over kontraktvilkår, der kan anses for urimelige.

Forbrugerombudsmandens vurdering i sagen:

Vilkår om ændring af programpakkers sammensætning

Udbyderne pegede på, at der gælder særlige forhold for udbydere af programpakker: Udbyderne henviste til, at de ændringer, der gennemføres, på det generelle plan ikke har væsentlig betydning for forbrugerens beslutning om at opsige aftalen, at der sjældent finder væsentlige ændringer sted i aftaler om programpakker, at det er vanskeligt at sondre mellem væsentlige og mindre væsentlige ændringer, og at det ikke er i forbrugernes interesse at skulle afgive en udtrykkelig accept, idet mange forbrugere erfaringsmæssigt ikke får svaret med det resultat, at der vil blive lukket for signalet, uden at det nødvendigvis skyldes, at forbrugeren ønsker at opsige aftalen.

På den baggrund var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at ændringer i tv-pakker kan gennemføres med passiv accept, hvis forbrugeren har modtaget en direkte og individuel varsling om ændringen og har en passende frist til at opsige aftalen.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at vilkår hvorefter ganske uvæsentlige ændringer kan gennemføres ved varsling via en info-kanal eller lignende, ikke generelt kan anses for urimelige, medmindre ændringen medfører, at forbrugerne ikke kan se de pågældende kanaler eller ikke kan gøre brug af de lovede tjenester.

Det måtte efter Forbrugerombudsmandens opfattelse generelt anses for at være et urimeligt aftalevilkår, hvis udbyderne forbeholder sig ret til at gennemføre ændringer af aftalen uden at dette varsles, selvom ændringen skyldes forhold, der ligger uden for udbyderens kontrol.

Forbrugerombudsmanden henviste til aftalelovens § 38 c, hvorefter vilkår, der er optaget i bilaget til direktiv 93/13, normalt må anses for urimelige. Efter bilagets pkt. 1, litra j) og k) sammenholdt med pkt. 2, litra b), 2. afsnit, kan en erhvervsdrivende ikke ensidigt uden gyldig grund ændre egenskaberne ved en tjenesteydelse, der skal leveres, og ikke ensidigt ændre kontraktvilkår, uden at han samtidig forpligtes til at underrette forbrugeren herom med et rimeligt varsel, og denne kan opsige aftalen.

Vilkår om prisændringer

Det må anses for gældende ret, at et vilkår, hvorefter den erhvervsdrivende forbeholder sig ret til at hæve prisen, skal indeholde begrundelse og retningslinjer for fastsættelse af de nævnte omkostninger. Herudover skal den erhvervsdrivende, hver gang prisen hæves, underrette kunden om ændringen, således at denne har mulighed for at opsige aftalen. Vilkår, der ikke lever op til disse krav, må anses for urimelige.

EU-Domstolen har således i sag C-92/11 taget endelig stilling til, hvorledes de omhandlede bestemmelser i direktiv 93/13 skal fortolkes. Domstolen var af den forelæggende ret blevet spurgt, om en gasleverandør, der i sine vilkår forbeholdt sig ret til at ændre priserne, skulle opfylde kravet i artikel 3 og 5, om en klar og forståelig affattelse af aftalen, når det var sikret, at kunderne blev informeret om prisændringer og fik en passende frist til at opsige aftalen.

Domstolen besvarede dette spørgsmål bekræftende og tilføjede, at opsigelsesbeføjelsen i det konkrete tilfælde endvidere reelt skal kunne udøves.

Domstolens konklusion hvilede på en fortolkning af to direktiver. I præmis 49 har Domstolen fortolket direktiv 93/13. Det fremgår heraf:

”Hvad angår bedømmelsen af et vilkår, der gør det muligt for en erhvervsdrivende ensidigt at ændre omkostningerne i forbindelse med den tjenesteydelse, der skal leveres, har Domstolen allerede udtalt, at det fremgår af artikel 3 og 5 samt af nr. 1), litra j) og l), og nr. 2,) litra b) og d), i bilaget til direktiv 93/13, at det er af væsentlig betydning for denne fortolkning at afklare, dels om begrundelsen og retningslinjerne for ændringer af omkostningerne i forbindelse med den tjenesteydelse, der skal leveres, er klart beskrevet i kontrakten, så forbrugerne på grundlag af klare og forståelige kriterier kan forudse eventuelle ændringer af disse omkostninger, dels om forbrugerne har ret til at bringe kontrakten til ophør, såfremt disse omkostninger faktisk ændres (jf. i denne retning Invitel-dommen, præmis 24, 26 og 28).”

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der ved Domstolens afgørelse er taget endelig stilling til, hvorledes direktiv 93/13 skal fortolkes. Præmissen er generelt formuleret og gælder således uanset, hvilket marked udbyderen befinder sig på. Direktiv 93/13 finder da også anvendelse på forbrugeraftaler generelt, herunder på aftaler om levering af tv-programpakker.

Forbrugerombudsmanden fandt anledning til at bemærke, at Domstolen anvender formuleringen ”jf. i denne retning Invitel-dommen, præmis 24, 26 og 28”, hvorved Domstolen tilkendegiver, at præmis 49 ikke ordret svarer til Invitel-dommen (sag C-472/10). Dommen i sag C-92/11 er senere i tid og er udtryk for den gældende retstilstand. Betingelserne er som nævnt i præmis 49 kumulative, dvs. at begrundelsen og retningslinjerne for ændringer af omkostningerne skal være klart beskrevet i kontrakten, og forbrugeren skal varsles om en prisændring, så han har en reel mulighed for at opsige aftalen, inden ændringen træder i kraft. Det bemærkes, at præmis 49 har et tilsvarende indhold på tysk (processproget) og fransk (arbejdssproget).

Forbrugerombudsmanden er i øvrigt ikke enig med udbyderne i, at der med ”retningslinjer” må forstås vilkår om procedurer og metode for varslingen. I sag C-472/10 anvender Domstolen således i sin konklusion udtrykket ”retningslinjerne for fastsættelse af de nævnte omkostninger”, og i sag C-92/11 anvender Domstolen formuleringen ”om begrundelsen og retningslinjerne for svingninger i disse omkostninger er klart beskrevet”.

Varsling af prisændringer

Det fremgår af bilaget til direktivet om urimelige kontraktvilkår pkt. 1, litra j og pkt. 2, litra b), at den erhvervsdrivende kan forbeholde sig ret til ensidigt at ændre kontraktens vilkår i en aftale, der er indgået på ubestemt tid, ”forudsat at han forpligtes til at underrette forbrugeren herom med et rimeligt varsel, og at denne kan opsige aftalen.”

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at vilkår, hvorefter forbrugeren ikke underrettes om prisændringer med mulighed for at opsige aftalen inden ændringen træder i kraft, derfor må anses for urimelige, medmindre der er tale om en lovformelig prisreguleringsklausul, hvor retningslinjer for prisstigningerne er udførligt beskrevet i kontrakten, jf. pkt. 2, d) i bilaget til direktivet om urimelige kontraktvilkår. Dette udelukker dog ikke, at det på forhånd kan aftales med kunden, at prisen stiger med en bestemt procentsats eller et bestemt beløb hvert år, uden at kunden underrettes om prisstigningen.

Forbrugerombudsmanden tog imidlertid ikke stilling til, hvad der nærmere ligger i kravet om ”underretning.”