Rejsebureauet – og ikke flyselskabet – var forbrugerens aftalepart og derfor ansvarlig for forbrugerens tab

Et rejsebureau påstod, at aftalen om køb af flybilletter var indgået mellem forbrugeren og flyselskabet. Rejsebureauet afviste derfor forbrugerens erstatningskrav som følge af flyselskabets konkurs. Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen på vegne af forbrugeren og fik medhold i sagen i Østre landsret i 2015. Østre Landsret fandt, at forbrugeren med rette måtte gå ud fra, at aftalen var indgået direkte med rejsebureauet.

Forbrugeren købte i 2012 flybilletter til Nice hos et online rejsebureau. På hjemrejsen skulle han flyve med Cimber Sterling, der dog gik konkurs inden.

Rejsebureauet nægtede at erstatte forbrugerens udgifter til hjemtransporten under henvisning til, at rejsebureauet kun var formidler, mens Cimber Sterling var forbrugerens direkte aftalepart.

I januar 2014 tabte forbrugeren sagen ved Byretten i Roskilde. I sin afgørelse lagde Byretten blandt andet vægt på, at rejsebureauet oplyste på sin hjemmeside i ”footeren”, i forbindelse med betalingen og i sine betingelser, at selskabet ikke handlede i ”eget navn”. Byretten fandt derfor, at det fremgik på en tilstrækkelig klar og tydelig måde, at aftalen ikke blev indgået med rejsebureauet, men derimod direkte med flyselskaberne.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at forbrugeren havde haft god grund til at tro, at det var rejsebureauet, han indgik aftalen med – og ikke flyselskabet Cimber Sterling. Og at forbrugeren derfor kunne kræve erstatning for flybilletterne. På den baggrund gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen.

Østre Landsret nåede frem til en anden afgørelse end Byretten i Roskilde. Det skyldes blandt andet, at der under landsretssagen kom nye oplysninger frem om, hvordan rejsebureauets hjemmeside så ud på tidspunktet, hvor forbrugeren bestilte flybilletterne. I sin afgørelse udtalte Østre Landsret blandt andet:

”I bookingflowet på hjemmesiden samt i rejsebetingelserne under over-skriften ”Ansvar for rejsens gennemførelse” fremgik, at [rejsebureauet] optrådte som ”formidler”, og at [rejsebureauet] ikke ”[solgte] rejser i … eget navn”. Det kan imidlertid ikke antages, at den almindelige forbruger alene på baggrund af disse oplysninger kunne udlede, hvilken betydning dette havde for den pågældendes retsstilling i forhold til [rejsebureauet].”

Efter en samlet vurdering fandt Østre Landsret, at forbrugeren med rette måtte gå ud fra, at aftalen var indgået direkte med rejsebureauet.

Herudover understregede landsretten, at det ikke må anses som almindeligt kendt hos forbrugerne, at rejseportaler som altovervejende hovedregel kun er formidlere for flyselskaberne.