Urimeligt betalingsvilkår på parkeringspladser

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over betalingsmetoden på en parkeringsplads, hvor klager havde parkeret og fået en parkeringsbøde.

Betalingsmetoden på parkeringspladsen samt 15 andre pladser var indrettet sådan, at forbrugere betalte med betalingskort i automaterne efter at have valgt et beløb ved at klikke på forskellige værdiknapper på skærmen, fx 2 kroner, 5 kroner, 10 kroner eller 20 kroner. Parkering på pladsen kostede en timetakst på 22 kr. per påbegyndte time, men oversteg det valgte beløb timetaksten for et helt antal timer, trak parkeringsselskabet hele det valgte beløb fra betalingskortet, men gav kun forbrugerne ret til parkering i det hele antal timer. Valgte forbrugerne fx at betale 40 kr., ville forbrugerne kun opnå en times parkering.

Det overskydende beløb indbetalt af forbrugerne udløste altså ikke mere parkeringstid, og betalingsautomaterne fungerede således på samme måde som automater, der modtog kontanter uden at kunne tilbagebetale, hvis forbrugerne ikke havde lige penge.

Det fremgik af skærmen på betalingsautomaten, at prisen for parkering var 22 kr. pr. påbegyndte time, og under skærmen fremgik det af et hvidt skilt, at én time kostede 22 kr., og at to timer kostede 44 kr. og så videre. Det fremgik ikke af bestillingsprocessen eller skiltningen, at parkeringsselskabet ved indbetaling af beløb over 22 kr., som ikke var deleligt med tallet 22, ville beholde det overskydende beløb uden at give nogen form for modydelse.

Forbrugerne kunne kun opdage, at den overskydende betaling ikke førte til mere parkeringstid ved at sammenholde klokkeslættet på købstidspunktet med udløbstidspunktet på skærmen ved forskellige beløbsindtastninger, hvor beløb fra 22 kr. og op til 43 kr. alle blev modsvaret af én times parkering.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ville ingen forbrugere have indbetalt ekstra beløb i betalingsautomaten, hvis de havde været opmærksomme på, at det ikke ville udløse nogen modydelse fra parkeringsselskabet.

Da selskabet udelod oplysningen om dette væsentlige og byrdefulde vilkår, som var i strid med den grundlæggende obligationsretlige gensidighedstanke om, at en ydelse modsvares af en ydelse, kunne vilkåret efter Forbrugerombudsmandens vurdering ikke anses som værende aftalt mellem selskabet og forbrugerne. Forbrugerombudsmanden vurderede også, at denne handelspraksis udgjorde en overtrædelse af forbuddet mod vildledende udeladelser i markedsføringslovens § 6, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, idet udeladelsen var egnet til at få forbrugeren til at indbetale for mange penge til automaten.

Desuden var betalingsvilkåret efter Forbrugerombudsmandens opfattelse urimeligt og dermed ugyldigt, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, fordi vilkåret var illoyalt og bevirkede en betydelig skævhed i forholdet mellem parterne til skade for forbrugerne, og fordi anvendelse af betalingskort som betalingsmiddel netop muliggør betalingstransaktioner til den præcise pris.

På den baggrund vurderede Forbrugerombudsmanden, at forbrugere havde krav på at få de overskydende beløb tilbagebetalt af parkeringsselskabet. Parkeringsselskabet bekræftede, at de på anmodning fra forbrugere ville tilbagebetale for meget opkrævede beløb, og at selskabet ikke længere bruger den omtalte betalingsmetode på deres parkeringspladser.