Brug af betegnelsen "Kundeombudsmand"

Et teleselskab [T] orienterede ved en pressemeddelelse i april 2011 offentligheden om, at [T] havde ansat en kundeombudsmand, der skulle sikre, at kundernes rettigheder blev overholdt i enhver henseende.

Forbrugerombudsmanden meddelte teleselskabet, at selskabets brug af betegnelsen, efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, klart var i strid med ombudsmandslovens § 30, ligesom det var vildledende og i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, at anvende betegnelsen.

Teleselskabet anførte, at [T] ikke anvendte selve ordet ”ombudsmand”, og at titlen ”[T]’s kundeombudsmand”, efter selskabets opfattelse, ikke var egnet til forveksling hermed, idet der for det første var tale om et sammensat ord, og især fordi ”[T] s kundeombudsmand” klart tilkendegav, at der var tale om en person ansat i [T], og at titlen dermed på ingen måde ville kunne forveksles med Folketingets Ombudsmand.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at denne fortolkning af ombudsmandslovens § 30 efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke er korrekt. Han begrundede dette således:

Ombudsmandslovens § 30 har følgende ordlyd:

”Betegnelsen ombudsmand eller anden betegnelse, der er egnet til forveksling hermed, må ikke benyttes, medmindre det er hjemlet i en af Folketinget vedtaget lov.”

Som begrundelse for bestemmelsen har et flertal i Retsudvalget i betænkning over forslag til lov om Folketingets ombudsmand (lovforslag nr. L57, FT 1995-96, tillæg B, side 871) tilkendegivet følgende:

”For i øvrigt at understrege denne helt særlige rolle, som Folketingets Ombudsmand har, har flertallet stillet ændringsforslag om beskyttelse af betegnelsen ombudsmand, således at det ikke længere skal være muligt for andre klageinstanser og lignende at anvende den betegnelse, medmindre det er besluttet af Folketinget.”
…

”Flertallet finder, at det er vigtigt at dæmme op for den inflation, der efterhånden er gået i betegnelsen ombudsmand. Der er behov for en beskyttelse af denne titel, så den kun kan anvendes i de tilfælde, hvor Folketinget udtrykkeligt i en lov har vedtaget det på samme måde, som f.eks. retsplejelovens § 120, stk. 1, beskytter betegnelsen advokat.Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at betegnelsen ombudsmand/ombudsmænd anvendes, såfremt der er tale om en fast indarbejdet betegnelse, som har været anvendt i en længere årrække forud for lovens vedtagelse, således som det f.eks. har været tilfældet inden for rammerne af Dansk Politiforbund.”

Det følger direkte af ombudsmandslovens § 30, at ordet ”ombudsmand” ikke må benyttes. Dette gælder både, når ordet ombudsmand anvendes alene eller som en del af et sammensat ord.

Det er Folketinget, der bestemmer, hvornår betegnelsen ombudsmand må anvendes, hvilket er tilfældet med betegnelsen Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden.

Udtrykket ”eller en anden betegnelse, som er egnet til forveksling hermed” må naturligt forstås som brug af andre udtryk, der, som fx kundeombud, er egnet til forveksling med ordet ”ombudsmand” (og ikke Fol-ketingets Ombudsmand som [T] anfører).

Der er ingen retspraksis vedrørende ombudsmandslovens § 30. I bemærkningerne til bestemmelsen henvises imidlertid til den tilsvarende beskyttelse af advokattitlen i retsplejelovens § 120. Fra praksis vedrørende denne bestemmelse kan der henvises til Østre Landsrets dom gengivet i UFR 2004, side 2209, hvor landsretten tiltrådte, at betegnelsen ”netvokat”, var egnet til forveksling med betegnelsen advokat.

På den baggrund – og da Forbrugerombudsmanden havde forstået, at titlen ”[T]’s kundeombudsmand” var en ny titel, som [T] ikke havde anvendt i en længere årrække forud for lovens ikrafttrædelse – fastholdt Forbrugerombudsmanden, at brug af betegnelsen ”[T]’s kundeombudsmand” var i strid med ombudsmandslovens § 30, som forbyder anvendelse af betegnelsen ”ombudsmand”, herunder sammensatte ord med ”ombudsmand”, og dermed tillige i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.