Afgørelse

Sagsnummer
18/14020

Lovgivning

  • 5
  • 6

Bredbåndsudbyders markedsføring af abonnement var vildledende

En bredbåndsudbyders markedsføring af et abonnement var vildledende, fordi udbyderen ikke oplyste tydeligt i umiddelbar tilknytning til prisen, at der kunne blive pålagt et månedligt betalingsservicegebyr. Derimod var udbyderens brug af udsagnet ”fri data” ikke vildledende.

Forbrugerombudsmanden modtog to klager over en bredbåndsudbyders markedsføring af mobilabonnementer på udbyderens hjemmeside. Ifølge den ene klage oplyste udbyderen ikke tydeligt i tilknytning til prisen på et bredbåndsabonnement, at den månedlige pris for abonnementet blev pålagt et betalingsadministrationsgebyr på 9,75 kr. Ifølge den anden klage markedsførte udbyderen et mobilabonnement med udsagnet ”fri data”, selvom der var en fair use databegrænsning på 1000 GB.

Bredbåndsudbyderen oplyste, at man som kunde hos udbyderen kunne anvende tre forskellige betalingsmetoder, henholdsvis udbyderens selvbetjeningsløsning (0 kr.), betalingsservice (9,75 kr.) og girokortbetaling (49 kr.), og at kunder automatisk blev tilmeldt betalingsservice, når de indgik en abonnementsaftale med udbyderen.

Betalingsadministrationsgebyret på 9,75 kr. var indregnet i den samlede pris i bindingsperioden, men var ikke indregnet i månedsprisen.

Forbrugerombudsmanden indskærpede over for udbyderen, at betalingsadministrationsgebyret skulle indregnes i månedsprisen, hvis gebyret var uundgåeligt. Derimod skulle prisoplysningen om betalingsmetoderne gives i umiddelbar tilknytning til månedsprisen og stå tydeligt, hvis en kunde selv kunne vælge en af de tre betalingsmetoder, når denne indgik abonnementsaftalen.

Udbyderen oplyste efterfølgende, at oplysningen om den hyppigst anvendte pris for betalingsadministration (9,75 kr.) nu blev oplyst i umiddelbar tilknytning til månedsprisen.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at udbyderens oplysning om betalingsadministrationsgebyret i det konkrete tilfælde var tilstrækkelig, da det fremgik lige neden under månedsprisen, at der kunne blive pålagt et gebyr på 9,75 kr.

Bredbåndsudbyderen oplyste endvidere, at begrænsningen på 1000 GB ikke skulle forstås som en ”max forbrugsgrænse” af data, da det ikke i sig selv havde nogen konsekvens, hvis en kunde brugte mere end 1000 GB, med mindre udbyderen konstaterede ”et usædvanligt forbrug/misbrug”. Det blev ikke i sig selv betragtet som et ”usædvanligt forbrug/misbrug”, hvis kunden brugte mere end 1000 GB. Udbyderen oplyste også, at der ikke var andre begrænsninger ved brug af abonnementet, der blev markedsført med ”fri data”, hvorfor brugen af data fx ikke var begrænset til brug på mobilen, men også kunne anvendes til internetdeling over/via mobilen.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at brugen af udsagnet ”fri data” ikke var vildledende i dette konkrete tilfælde, da det ikke i sig selv havde nogen konsekvens, hvis en kunde brugte mere end 1000 GB, og da der ikke i øvrigt var begrænsninger ved brug af abonnementet, der blev markedsført med ”fri data”.