Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
08/01498

Lovgivning

  • 3
  • 13

Teleselskab betalte bøde på 80.000 kr. for vildledende reklame og manglende prisoplysninger

Et teleselskab betalte en bøde på 80.000 kr. for vildledende markedsføring, fordi det havde reklameret med, at man kunne ringe ubegrænset til 82,50 kr. om måneden, selvom det fremgik af selskabets hjemmeside, at opkald til mobiltelefoner samt fastnettelefoner i visse lande ikke var gratis.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i efteråret 2007 et teleselskab for vildledende reklame.

Selskabet havde i flere annoncer i maj 2007 reklameret med, at man kunne ringe ubegrænset for kun 82,50 kr. om måneden, og at bl.a. samtaler, opkaldsafgift og oprettelse var gratis. Imidlertid kunne man på selskabets hjemmeside læse, at opkald til mobiltelefoner og opkald til fastnettelefoner i visse lande ikke var gratis, men kostede en bestemt minuttakst.  

Sagen blev i efteråret 2008 afsluttet med, at selskabet betalte en bøde på 80.000 kr. for vildledende reklame i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1 og manglende prisoplysninger i strid med markedsføringslovens § 13, stk. 3.