Jeg har opdaget, at der er trukket penge på mit kort for seks måneder siden. Kan jeg få pengene tilbage?

Ja. Forbrugere, der opdager ikke-godkendte hævninger på deres betalingskort, kan kontakte banken og kræve, at den tilbagefører pengene til kontoen.

Der er dog en grænse for, hvor langt tilbage, forbrugeren kan klage over hævningerne. Forbrugere skal kontakte banken med sin indsigelse (sin klage over det hævede beløb) snarest muligt efter, de har opdaget fejlen, og senest 13 måneder efter, hævningen er gennemført (transaktionens dato).

”Snarest muligt” gælder fra det øjeblik, hvor forbrugeren har opdaget fejlen og er i Forbrugerombudsmandens opfattelse senest 14 dage efter, at forbrugeren har opdaget den ikke-godkendte hævning på betalingskortet.