Jeg har fortrudt et køb af en vare foretaget på internettet. Hvem skal betale for at sende varen tilbage til sælger?
Hvis du fortryder et køb i en webshop, skal du selv betale for at sende varen retur, medmindre sælgeren har accepteret at betale for det. Sælgeren har dog pligt til at betale for tilbageleveringen, hvis han ikke inden købet har oplyst, at du selv skal betale for returnering.
Du har som udgangspunkt ret til at få alle de penge tilbage, du har betalt til sælgeren for varen.