Skal jeg returnere de pakker, som jeg ikke har bestilt?

Ikke nødvendigvis. Hvis du modtager pakker, du ikke har bestilt, er du ikke forpligtet til at returnere pakkerne. Det kan dog være en god idé at skrive til virksomheden og oplyse, at du har modtaget en uanmodet pakke, som kan afhentes på din adresse. Hvis du har aftalt med en virksomhed, at den sender dig en pakke, og du herefter udnytter en fortrydelsesret, vil du derimod som udgangspunkt skulle returnere pakken til virksomheden.