Parkeringsselskaber opkrævede ulovlige rykkergebyrer og kontrolafgifter

Flere forbrugere klagede til Forbrugerombudsmanden, efter de havde modtaget et brev vedrørende manglende betaling for parkering på parkeringsområder udstyret med et ANPR-system.

Ifølge parkeringsvilkårene kunne kunden betale for parkeringen i op til 48 timer efter udkørsel fra parkeringsområdet. Hvis kunden ikke havde betalt inden for denne frist, blev der på baggrund af nummerpladeregistreringen sendt et brev til køretøjets ejer, som indeholdt en opkrævning af det skyldige beløb for selve parkeringen med tillæg af et opkrævningsgebyr på mellem 250 kr. og 300 kr.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at opkrævningsgebyrerne reelt var rykkergebyrer og derfor omfattet af reglerne i renteloven. Gebyrerne var ulovlige, da de oversteg den tilladte grænse på højst 100 kr. pr. rykkerskrivelse, jf. rentelovens § 9 b.

Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at der på tidspunktet, hvor parkeringsselskabet sendte opkrævningsskrivelsen til kunden, allerede var indtrådt forsinket betaling. Herved forstås, at kravet på betaling af parkeringsydelsen efter almindelige formueretlige regler var forfalden til betaling. Den efterfølgende opkrævning var en påmindelse til kunden om at betale parkeringsydelsen, og brevet indeholdende opkrævningen var derfor en rykkerskrivelse, jf. rentelovens § 9 b, der ikke kan fraviges til skade for forbrugeren, jf. rentelovens § 9 b, stk. 4, jf. § 7, stk. 1.

Derudover vurderede Forbrugerombudsmanden, at selskabernes praksis ved opkrævning af kontrolafgifter var i strid med § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 202 af 28. februar 2014 om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder, der er udstedt i medfør af færdselslovens § 122 c. Det skyldes, at selskaberne havde en fast praksis, hvor de på baggrund af overvågningsbillederne fra parkeringsområdet sendte kontrolafgiften til adressen tilhørende motorkøretøjets registrerede bruger. Det var i strid med reglerne, som foreskriver, at kontrolafgiften skal være anbragt umiddelbart synligt på køretøjet eller være overgivet til føreren.

Det er kun hvis køretøjet fjernes, før det har været muligt at anbringe dokumentet med kontrolafgiften på køretøjet eller overgive det til føreren, at kontrolafgiften efterfølgende kan sendes til ejeren eller brugeren af køretøjet. Denne undtagelse gælder dog ikke, hvis parkeringsselskabet selv har indrettet sin kontrolpraksis på en måde, så det ikke er muligt at meddele kontrolafgiften som foreskrevet i bekendtgørelsen.

Forbrugerombudsmanden fandt desuden anledning til at bemærke, at der ved et parkeringsselskabs opkrævning af en kontrolafgift almindeligvis forstås et vilkår om, at kunden betaler en bod eller en (forhøjet) parkeringsafgift for ikke-forskriftsmæssig parkering. Kontrolafgiften opkræves i medfør af et aftalelignende forhold (ved en såkaldt ”kvasiaftale”) og udgør i denne henseende ikke en inddrivelsesomkostning. Opkrævningsgebyrerne blev til forskel herfra ikke opkrævet for ikke-forskriftmæssig parkering, idet kunden netop havde parkeret korrekt (forskriftsmæssigt), men blot var i forsinkelse (mora) med sin betaling.