Udbydere af kontooplysningstjenester skal indhente brugerens udtrykkelige samtykke til specifikt angivne betalingskonti

Forbrugerombudsmanden havde af Finanstilsynet fået oversendt en klage fra en forbruger, hvor det fremgik, at en udbyder af en kontooplysningstjeneste havde indsamlet betalingsoplysninger fra bl.a. forbrugerens virksomhedskonti uden, at forbrugeren havde valgt dette.

Kontooplysningstjenesteudbyderen oplyste til Forbrugerombudsmanden, at der var en teknisk fejl i API kommunikationen, hvorfor forbrugerens organisationskonti var blevet angivet til at være private. Disse betalingskonti kunne derfor først frasorteres efter, at kontooplysningstjenesteudbyderen havde vist forbrugeren, hvilke konti kontooplysningstjenesteudbyderen havde fået adgang til.

Kontooplysningstjenesteudbyderen oplyste til Forbrugerombudsmanden, at det afhænger af den kontoførende banks valgte procedure, om forbrugeren skal acceptere, at kontooplysningstjenesten indsamler betalingsoplysninger fra alle forbrugerens betalingskonti, eller om forbrugeren kan vælge, hvilke(n) konti kontooplysningstjenesten får adgang til. Kontooplysningstjenesteudbyderen oplyste, at hvis kontooplysningstjenesten indsamler betalingsoplysninger fra samtlige af forbrugerens konti, kan forbrugeren herefter fravælge de konti, som forbrugeren ikke ønsker, at der indsamles oplysninger fra.

Det følger af betalingslovens § 87, stk. 1 og 2, at en udbyder af kontooplysningstjenester skal indhente brugerens forudgående udtrykkelige samtykke til specifikt angivne betalingskonti, når denne tilgår (for)brugerens betalingskonti.  

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at kravet om, at forbrugerens skal give udtrykkeligt samtykke til specifikt angivne betalingskonti indebærer, at forbrugeren skal være klart oplyst om, hvilke(n) betalingskonti, som kontooplysningstjenesten får adgang til, inden forbrugeren afgiver sit samtykke hertil.

Dette indebærer, at kontooplysningstjenesten ikke må indsamle forbrugerens betalingsoplysninger før forbrugeren er blevet vist hvilke(n) betalingskonti kontooplysningstjenesten har fået adgang til.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens vurdering, at samtykketeksten, som forbrugeren skulle samtykke til, ikke gjorde det klart for forbrugeren, hvilke konti hos hvilke udbydere kontooplysningstjenesten fik adgang til at behandle betalingsoplysninger fra, idet samtykketeksten blot henviste til ”mine bankkonti”.

Det var på denne baggrund Forbrugerombudsmandens vurdering, at kontooplysningstjenesteudbyderen ikke indhentede forbrugerens udtrykkelige samtykke som foreskrevet i betalingslovens § 87, stk. 1, ligesom kontooplysningstjenesteudbyderen havde overtrådt § 87, stk. 2, ved at indsamle klagerens betalingsoplysninger uden specifikt at have angivet, hvilke konti kontooplysningstjenesten der blev indsamlet betalingsoplysninger fra.

Betalingsoplysninger er defineret i betalingslovens § 7, nr. 41, som ”personhenførbare oplysninger om, hvor en bruger har anvendt en betalingstjeneste, og hvad der er blevet købt med betalingstjenesten.”