Moderselskab kunne indtræde i forbrugernes betalingsaftaler i forbindelse med en koncernintern lodret fusion

En virksomhed planlagde en koncernintern lodret fusion, hvor moderselskabet ville overtage alle aktiviteter hos det ophørende datterselskab, ligesom alle aktiver og passiver ville blive flyttet op i moderselskabet. I denne forbindelse ønskede moderselskabet at overtage forbrugernes abonnementsaftaler, og de tilknyttede betalingsaftaler, indgået med datterselskabet.

Virksomheden oplyste, at det ophørende datterselskab var 100% ejet af moderselskabet, og at fusionen ikke ville medføre nogen ændringer i forbrugernes abonnementsaftaler og de dertilhørende betalingsaftaler, idet produktet og abonnementsaftalen ikke ville blive ændret i forbindelse med fusionen. Virksomheden oplyste endvidere, at virksomheden ville orientere forbrugerne om omstruktureringen.

Det følger af betalingslovens § 82, at betalere skal give samtykke til gennemførelse af betalingstransaktioner. Det gælder både til enkeltstående og løbende betalingstransaktioner.

En betalingsmodtager må derfor kun foretage løbende træk på betalerens konto, hvis betaleren har givet samtykke til, at den pågældende betalingsmodtager iværksætter betalingstransaktioner. Det er dette samtykke, som udgør selve betalingsaftalen, og betalingsaftalen er således konkretiseret til det beløb og den betalingsmodtager, som betaleren har givet sit samtykke til.

For forbrugere såvel som for erhvervsdrivende er det en grundlæggende forudsætning for at have kontrol med egen formue og egne midler, at man har kontrol over, hvem der har adgang til at foretage hævninger på ens konto.

En betalingsaftale udgør en separat aftale og er ikke omfattet af den underliggende aftale om levering af en vare eller tjenesteydelse mod betaling. En betalingsaftale angår retten til at iværksætte betalinger til debitering direkte på debitors betalingskonto, og denne ret kan som udgangspunkt ikke overdrages uden et nyt samtykke, idet forbrugeren med sit oprindelige samtykke kun har givet samtykke til, at en helt bestemt betalingsmodtager får denne meget vidtgående adgang, som indebærer, at forbrugeren i større eller mindre omfang afgiver kontrol over egne midler (bankkonto). Forbrugerens samtykke kan derfor ikke overdrages til tredjemand på samme måde som en almindelig retskraftig fordring kan i form af et kreditorskifte.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at lovgiver med reguleringen i betalingsloven har varetaget et tungtvejende hensyn til at beskytte forbrugere og andre betalere mod ensidige udvidelser eller overdragelser af betalingsaftaler. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det også baggrunden for, at kreditorskifte i betalingsaftaler kræver nyt samtykke fra betaleren. Dette samtykke kan ikke gives stiltiende eller passivt.

Sagen omhandlede imidlertid en koncernintern lodret fusion i henhold til selskabsloven, hvor et af moderselskabet helejet datterselskab fusioneres ’op’ i moderselskabet, således at samtlige aktiver og passiver, samt alle rettigheder og forpligtelser, overtages af moderselskabet, hvorefter datterselskabet afvikles. Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at selskabsloven i dette tilfælde hjemler den succession, som ellers i henhold til betalingsloven ville kræve nyt samtykke fra betaleren.

For at sikre forbrugernes kontrol over, hvem der har adgang til at foretage hævninger på deres konti, er det Forbrugerombudsmandens vurdering, at det er en forudsætning for, at forbrugernes betalingsaftalerne kan indgå i fusionen, at forbrugerne orienteres på en tilstrækkelig klar og tydelig måde, således at forbrugerne kan tage stilling til, hvorvidt forbrugeren vil tillade denne nye betalingsmodtager at iværksætte betalinger på forbrugerens konto, eller om forbrugeren vil tilbagekalde sit samtykke, og i denne forbindelse vælge en anden betalingsform.

Forbrugerombudsmanden vurderede på denne baggrund, at de betalingsaftaler, som forbrugerne havde indgået med det ophørende datterselskab kunne indgå i fusionen, således at moderselskabet kunne overtage retten til at trække abonnementsbetalingerne på betalerens konto, ligesom moderselskabet overtog forpligtelsen til at levere den aftalte vare til forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden lagde vægt på,

• at der var tale om en koncernintern fusion
• at der var tale om en lodret fusion mellem et moderselskab og et 100% ejet datterselskab
• at der var tale om en fusion omfattet af selskabsloven, hvor princippet om universalsuccession finder anvendelse,
• at fusionen ikke på nogen måde ændrede på forbrugernes retstilling, idet det aftalte produkt og vilkårene for abonnementsaftalen forblev de samme, og
• at forbrugerne ville blive orienteret individuelt om fusionen ved orienteringsbreve.