Virksomhed kunne ikke overdrage forbrugernes betalingsaftaler til anden virksomhed inden for samme koncern

Moderselskabet ønskede at etablere en ny filial under datterselskabet og i den forbindelse overdrage en del af sin virksomhed til datterselskabet. Overdragelsen omfattede bl.a. forbrugernes låneaftaler indgået med moderselskabet samt de dertil knyttede betalingsserviceaftaler. Overdragelsen ville indebære, at betalingsserviceaftalerne blev overført fra én juridisk person til en anden, hvilket udgjorde et kreditorskifte.

Efter betalingslovens § 82 kræver gennemførelse af en betalingstransaktion betalerens samtykke, hvilket gælder både enkeltstående og løbende betalingstransaktioner. En betalingsmodtager kan derfor kun foretage løbende træk på en betalers konto, hvis betaleren har givet samtykke til de pågældende betalingstransaktioner.

For forbrugere såvel som for erhvervsdrivende er det en grundlæggende forudsætning for at have kontrol med egen formue og egne midler, at man har kontrol over, hvem der har adgang til at foretage hævninger på ens konto. Det er derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at et samtykke givet i en betalingsaftale kun omfatter betalingstransaktioner iværksat af den betalingsmodtager, som betalingsaftalen angår.

En betalingsaftale udgør en selvstændig aftale, der er adskilt fra den underliggende aftale om levering af varer eller tjenesteydelser. I modsætning til almindelige fordringer, der som udgangspunkt kan overdrages ved kreditorskifte, angår betalingsaftaler retten til at iværksætte betalinger direkte på betalerens konto. Denne ret kan som udgangspunkt ikke overdrages uden et nyt samtykke, idet forbrugeren med sit oprindelige samtykke kun har givet samtykke til, at en helt bestemt betalingsmodtager får denne meget vidtgående adgang, som indebærer, at forbrugeren i større eller mindre omfang afgiver kontrol over egne midler (bankkonto). 

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at lovgiver med reguleringen i betalingsloven har varetaget et tungtvejende hensyn til at beskytte forbrugere og andre betalere mod ensidige udvidelser eller overdragelser af betalingsaftaler. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det også baggrunden for, at kreditorskifte i betalingsaftaler kræver nyt samtykke fra betaleren, hvilket har støtte i forarbejderne til betalingslovens § 82, idet det blev udtalt af Erhvervsministeriet i et høringsnotat udarbejdet under det lovforberedende arbejde med betalingsloven.

I sagen var der tale om en aktivoverdragelse af en del af moderselskabets virksomhed til datterselskabet, som vil medføre et egentligt kreditorskifte i forbrugernes betalingsserviceaftaler, idet der er tale om en overdragelse fra én juridisk person til en anden juridisk person.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomheden ikke kunne overdrage forbrugernes betalingsserviceaftaler fra moderselskabet til datterselskabet, hvorfor datterselskabet måtte indhente nye samtykker hos forbrugerne.