Forbrugslånsvirksomhed idømt bøde på 1 million kroner for vildledende markedsføring og overtrædelse af kreditoplysningspligten

Forbrugerombudsmanden politianmeldte en forbrugslånsvirksomhed, der stod bag flere forskellige hjemmesider, som udbød forbrugslån. Virksomheden blev politianmeldt for flere forhold, herunder overtrædelse af vildledningsforbuddet og kreditoplysningspligten. Forbrugerombudsmanden tog sager op af egen drift over for denne og flere andre virksomheder efter at have undersøgt forbrugslånsmarkedet.

Forbrugslånsvirksomheden markedsførte sine lån på en af hjemmesiderne som kassekreditter. Det udbudte låneprodukt var en forbrugerkreditaftale, der fungerede således, at kunder kunne opnå en slags kreditramme til et maksimeret beløb.

Det følger af kreditaftalelovens § 4, nr. 4, at en ”kassekredit” er en udtrykkelig kreditaftale, hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.

Ifølge lånevilkårene blev lånene dog udbetalt til forbrugerne på én gang til forbrugerens bankkonto uden tilknytning til nogen form for konto hos forbrugslånsvirksomheden. Københavns Byret frifandt dog virksomheden, idet retten lagde til grund, at det var muligt for en forbruger løbende at hæve et variabelt beløb op til et aftalt maksimum, og at midlerne, der blev stillet til rådighed kunne overstige den løbende saldo på den løbende konto. Retten fandt derfor ikke, at lånene adskilte sig fra definitionen på kassekreditter.

Forbrugerombudsmanden havde desuden politianmeldt virksomheden for i 16 andre forhold at have handlet i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens §§ 5 og 6, sortlisten i markedsføringslovens § 9 og kreditoplysningsforpligtelsen i markedsføringslovens § 18. Der var blandt andet tale om vildledende markedsføring af lånene i relation til oplysningerne på hjemmesiderne om indfrielse og minimumsbetalinger.

Retten idømte forbrugslånsvirksomheden en bøde på 1 million kroner for 9 af disse forhold, som udgjorde overtrædelser af vildledningsforbuddet og kreditoplysningsforpligtelsen.

Forbrugerombudsmanden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse byrettens dom til Østre Landsret for at få prøvet spørgsmålet om markedsføring af lån som kassekreditter. Senere blev Forbrugslånsvirksomheden taget under konkursbehandling. Af ressourcemæssige årsager, og fordi der i mellemtiden var kommet ny byretspraksis på området, der fastslog, at sådanne kreditaftaler ikke er kassekreditter, valgte anklagemyndigheden og Forbrugerombudsmanden derfor ikke at gå videre med sagen.

Man kan læse om den anden dom fra Københavns Byret, som dømmer en forbrugslånsvirksomhed for vildledende markedsføring ved at kalde et lignende forbrugslån for en kassekredit, her (sagsnr. 18/15468).