Ensidige ændringsklausuler i låneaftaler var ugyldige

Fire lånevirksomheders aftalevilkår indeholdt ensidige ændringsklausuler, som var i strid med forbuddet mod ensidige prisændringsklausuler i kreditaftaleloven. Vilkårene var derfor ugyldige og skulle tilsidesættes.

De ensidige prisændringsklausuler gav lånevirksomhederne ret til at hæve renten eller gebyrerne på de låneaftaler, som virksomhederne havde indgået med forbrugerne. Det er kun finansielle virksomheder, som banker og realkreditinstitutter, der må anvende vilkår med ensidige prisændringsklausuler. Det følger af kreditaftalelovens § 8, stk. 6 og 7. Ingen af de fire lånevirksomheder havde tilladelse til at drive finansiel virksomhed.

Da klausulerne om de ensidige prisændringer var ulovlige, var de også ugyldige. Forbrugere, som havde optaget lån med sådanne klausuler, kunne derfor se bort fra klausulerne og henholde sig til de øvrige vilkår i deres låneaftale.

Alle fire lånevirksomheder oplyste til Forbrugerombudsmanden, at de ikke havde anvendt de ulovlige prisændringsklausuler over for deres kunder, og at de også ville undlade at anvende dem.

Kreditaftalelovens § 8, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:

”§ 8. […]

Stk. 6. Medmindre kreditgiveren er et godkendt pengeinstitut, realkreditinstitut eller kreditinstitut, kan det i kreditaftalen alene aftales, at renten helt eller delvis skal variere med størrelsen af Nationalbankens diskonto eller lignende forhold, som kreditgiveren er uden indflydelse på.

Stk. 7. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andre kreditomkostninger end renten.”