Afgørelse

Sagsnummer
20/01691, 20/01692 og 20/01693

Lovgivning

  • 12
  • Markedsføringsloven 2017 - gældende

Netbutikker skulle tilbagebetale abonnementsbetalinger til forbrugere

Højesteret afgjorde, at selskaberne bag tre danske netbutikker og deres svenske søstersider skulle tilbagebetale abonnementsbetalinger, som automatisk blev trukket på forbrugernes konti efter køb af en vare i netbutikkerne. Forbrugerne var ikke bundet af abonnementsaftalerne, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 3

Forbrugerombudsmanden havde stævnet tre netbutikker for at få fastslået, at forbrugerne har krav på tilbagebetaling efter § 12 i forbrugeraftaleloven, hvis oplysningerne om et abonnement ikke fremgår så tydeligt, at forbrugerne ikke kan undgå at se oplysningerne.

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1, som henviser til lovens § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20, at det skal være oplyst klart og tydeligt på det sted, hvor en bestilling afgives, hvis bestillingen pålægger forbrugeren en betalingsforpligtelse. Forbrugeren skal også tydeligt, i fremhævet form og umiddelbart før forbrugeren afgiver sin bestilling, oplyses om bl.a. abonnementets pris pr. måned, bindingsperiode og betingelserne for at opsige abonnementet. Hvis disse oplysningspligter ikke er overholdt, er forbrugeren ikke bundet af abonnementsaftalen efter § 12, stk. 3.

Forbrugerombudsmanden havde modtaget mere end 865 klager over de tre netbutikker. Forbrugerne klagede efter at have handlet i en af netbutikkerne uden at have opdaget, at netbutikkerne automatisk trak mellem 89 og 119 kr. om måneden på forbrugernes konti for abonnementer, som gav adgang til at handle varer til medlemspriser i netbutikkerne. For nogle forbrugere var det løbet op i høje beløb, fordi de ikke havde opdaget abonnementsbetalingerne, som kun fremgik af deres kontooversigter.

Sagen startede hos Sø- og Handelsretten, som gav Forbrugerombudsmanden medhold i, at forbrugere, der inden for de seneste år havde betalt for et abonnement efter køb af varer på en af hjemmesiderne, ikke var bundet af de pågældende abonnementsaftaler, fordi netbutikkerne ikke oplyste tydeligt om, at man ved køb af en vare også blev tilmeldt et abonnement. Sø- og Handelsretten forbød derfor netbutikkerne at kræve betaling for de abonnementer, som forbrugerne automatisk var blevet tilmeldt ved køb af en vare. Sø- og Handelsretten forbød samtidig netbutikkerne fremover at sælge og markedsføre abonnementsaftalerne på den måde, de havde gjort hidtil.

Sø- og Handelsretten gav dog ikke Forbrugerombudsmanden medhold i, at netbutikkerne af sig selv skulle tilbagebetale abonnementsbetalingerne, men pålagde netbutikkerne at orientere alle de berørte forbrugere om, at de ikke var bundet af abonnementsaftalerne, så forbrugerne selv kunne vurdere, om de ville rejse krav om tilbagebetaling.

Sagen blev anket til Højesteret, som bemærkede, at abonnementsbetalingerne var opnået ved en fremgangsmåde, der måtte anses for groft vildledende og klart retsstridig. Højesteret stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom, men med den ændring, at netbutikkerne skulle tilbagebetale de uretmæssigt opkrævede abonnementsbetalinger til forbrugerne, medmindre den enkelte forbrugers krav var forældet. Dette var konsekvensen af, at forbrugerne ikke var bundet af aftalerne, og at betingelserne for påbud om tilbagebetaling i markedsføringslovens § 24 var opfyldt.