Afgørelse

Sagsnummer
21/05847

Lovgivning

  • 5
  • 6
  • 13
  • Ehandelsloven

Onlineplatform var ansvarlig for bæredygtighedsudsagn

Forbrugerombudsmanden vurderede, at en onlineplatform aktivt havde medvirket til at fremme salget af produkter, som virksomheder, der solgte tøj og tekstiler via platformen, havde betegnet som bæredygtige. Platformen kunne ikke fremskaffe dokumentation for udsagnene, og udsagnene udgjorde derfor en overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsfor-bud, som onlineplatformen var ansvarlig for.

Forbrugerombudsmanden modtog i foråret 2021 en klage over en onlineplatforms markedsføring af tøj og tekstiler ved brug af bæredygtighedsudsagn. Bæredygtighedsudsagnene blev brugt både i titlerne på og i beskrivelserne af tøjet.

Efter en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden oplyste platformen, at platformens rolle udelukkende var af teknisk, automatisk og passiv karakter, og at det derfor var platformens opfattelse, at den i henhold til DSA-forordningens artikel 6 (tidligere e-handelslovens § 16, stk. 1), ikke ifaldt ansvar for virksomhedernes brug af bæredygtighedsudsagn på platformen.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at platformen medvirkede til at optimere og fremme salget af produkterne på platformen bl.a. ved at markedsføre produkterne med besparelsesudsagn, udsagn der tilskyndede forbrugerne til at foretage en hurtig købsbeslutning samt markedsføring af konkurrencer og rabatkoder til hjemmesiden. Det var derfor Forbrugerombudsmandens samlede vurdering, at platformen havde haft en aktiv rolle i formidlingen af information på platformen, og platformen var derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for ansvarsfritagelsesreglen i DSA-forordningens artikel 6.

Forbrugerombudsmanden anmodede platformen om at dokumentere de anvendte udsagn om bæredygtighed. Det var imidlertid ikke muligt for platformen at frembringe dokumentation fra virksomhederne, der solgte via platformen.

På den baggrund var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at platformen ikke havde opfyldt dokumentationskravet i markedsføringslovens § 13, hvorefter oplysninger om faktiske forhold i markedsføringen skal kunne dokumenteres. Markedsføringen var derfor egnet til at vildlede forbrugerne i strid med markedsføringslovens §§ 5 og 6, sammenholdt med § 8.