Bøde på 200.000 kroner for at få to tilbud til at fremstå mere fordelagtige end de reelt var

Virksomheden accepterede at betale en bøde på 200.000 kroner for vildledende prismarkedsføring, efter at Forbrugerombudsmanden i 2019 og 2023 politianmeldte virksomheden for vildledning i to tilfælde.

Når en virksomhed reklamerer for et tilbud og angiver før-/nupriser, skal det kunne dokumenteres, at varen faktisk har været til salg til den førpris, der er angivet.

I det ene tilfælde blev en dyne i fire perioder i november og december 2017 markedsført på virksomhedens hjemmeside på tilbud til 350 kroner og 300 kroner. I tilbuddet var dynen angivet med en normalpris på 599 kroner, men i dele af perioden havde dynen haft en lavere pris end 599 kr. Det var derfor vildledende at oplyse, at 599 kroner var normalprisen.

Det andet tilfælde vedrørte en seng, som var på tilbud til 14.000 kroner på virksomhedens hjemmeside i perioden 1.-31. marts 2021. På hjemmesiden stod en overstreget førpris på 27.999 kroner, selvom sengen i 38 af de 83 forudgående dage havde været til salg for 14.000 kroner. Tilbuddet var derfor vildledende og gav forbrugerne indtryk af, at der var tale om et særlig godt tilbud.

De nye regler om prismarkedsføring, fandt ikke anvendelse, da forholdene havde fundet sted forud for reglernes ikrafttrædelse.

Den 28. maj 2022 trådte § 9 a i prismærkningsbekendtgørelsen i kraft. Prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a fastsætter, hvilken normalpris virksomhederne skal oplyse ved prisnedsættelser. Efter denne bestemmelse skal en virksomhed, der markedsfører en prisnedsættelse, oplyse den laveste pris, varen har kostet de seneste 30 dage (tidligere var reglen seks uger) forud for prisnedsættelsen. Dette gælder også, hvis en virksomhed bruger udtryk, der indikerer en prisnedsættelse. Som eksempler på sådanne udtryk kan nævnes ”tilbudspriser”, ”Black Friday-priser” og ”Halloween-priser”.