Inkassoselskab orienteret om reglerne for negativ aftalebinding og vildledende brug af betegnelsen ”gældssanering”

Et inkassoselskab havde indgået afbetalingsaftaler med to skyldnere, som løb i to år og derefter skulle genforhandles.

Efter aftalernes udløb, sendte inkassoselskabet breve til skyldnerne og foreslog at øge den månedlige ydelse. Ifølge brevene ville inkassoselskabet anse vilkårene for at være accepteret, medmindre skyldnerne aktivt modsatte sig de nye vilkår.

Skyldnerne modsatte sig ikke vilkårene, og de blev derfor indgået uden deres accept.

Forbrugerombudsmanden fandt på denne baggrund anledning til at orientere inkassoselskabet om reglerne om negativ aftalebinding.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, kan en virksomhed som udgangspunkt ikke ensidigt ændre eller indgå en aftale med en forbruger, uden at forbrugeren aktivt har accepteret den nye aftale.

Det vil desuden være i strid med god markedsføringsskik, hvis en virksomhed sender et tilbud til forbrugere, hvor det fremgår af tilbuddet, at forbrugeren vil blive bundet af aftalen, medmindre forbrugeren gør indsigelse.

Det vil endvidere være særligt betænkeligt, hvis økonomisk svage skyldnere ensidigt får ændret deres månedlige ydelser, da disse skyldnere generelt vil have meget lave rådighedsbeløb. Der vil derfor være stor risiko for, at forhøjelsen medfører, at skyldneren misligholder anden gæld og bliver pålagt yderligere inkassoomkostninger.

Det var derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at inkassoselskabet havde handlet i strid med god inkassoskik og god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens §§ 3 og 4, samt inkassolovens § 9, at inkassoselskabet havde indgået en ny afbetalingsaftale med skyldnerne uden deres accept af ændringerne.

I relation til en anden skyldner, havde inkassoselskabet endvidere sendt flere brev med tilbud om delvis eftergivelse af krav, hvilket de havde betegnet ”gældssanering”.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at inkassoselskabets anvendelse af begrebet ”gældssanering” i brevene til skyldneren var egnet til at give vedkommende det indtryk, at vedkommende ved at følge instrukserne i brevet ville opnå gældssanering i konkurslovens forstand og dermed en nedsættelse af eller et bortfald af sin gæld i henhold til konkurslovens regler og med de retsvirkninger, der følger heraf. Dette var imidlertid ikke tilfældet, da inkassoselskaber ikke kan træffe afgørelse om gældssanering.

Kalder en inkassovirksomhed et tilbud om betinget delvis eftergivelse af et krav for ”gældssanering”, vil det således være egnet til at give skyldneren et fejlagtigt indtryk af, at nedsættelsen af skyldnerens gæld sker for samtlige eller flere af skyldnerens gældsposter, og at der er tale om en nedsættelse af gælden ved kendelse fra skifteretten.

På baggrund af ovenstående vurderede Forbrugerombudsmanden, at inkassoselskabets ved at gøre brug af betegnelsen ”gældssanering” havde handlet i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens §§ 5 og 6 sammenholdt med § 8, som blev indskærpet over for virksomheden.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens vurdering, at forholdene var i strid med reglerne om god markedsførings- og erhvervsskik i markedsføringslovens §§ 3 og 4 samt god inkassoskik i inkassolovens § 9.