Kabel-tv-udbyder stillede abonnementer i bero, når kunder ville opsige

To klager til Forbrugerombudsmanden gav indtrykket af, at en kabel-tv-udbyder havde en politik, hvor medarbejdere hos udbyderen skulle tilbyde at sætte abonnementet i bero, når kunder af den ene eller anden grund ringede og ønskede at opsige abonnementet.

Kunder, der indvilligede i, at abonnementet blev sat i bero, blev efter det oplyste ikke informeret om konsekvenserne af at stille abonnementet i bero og gik derfor fejlagtigt ud fra, at det automatisk ophørte, hvis ikke andet var aftalt.

Når abonnementet blev sat i bero skulle kunderne imidlertid både betale abonnement i opsigelsesperioden frem til ”bero”-periodens start samt i opsigelsesperioden efter beroperiodens udløb, hvis kunderne glemte at opsige i tide. Kunder, der fx havde ønsket at opsige abonnementet på grund af prisstigninger, risikerede således alligevel at komme til at betale den højere pris, hvis de ikke var opmærksomme på igen at opsige abonnementet efter varselsreglerne i forretningsbetingelserne. På den måde kunne udbyderen efter det oplyste tjene op til 4 måneders abonnementsafgift for hver kunde, der ønskede at opsige men i stedet fik sat abonnementet i bero.

På baggrund af Forbrugerombudsmandens henvendelse meddelte udbyderen, at man var ophørt med at stille abonnementer i bero, hvorfor det ikke var nødvendigt at skrive om vilkårene herfor i selskabets forretningsbetingelser. Klagerne havde fået refunderet beløb betalt i den ekstra opsigelsesperiode.

Forbrugerombudsmanden meddelte selskabet at:

”Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en handelspraksis, hvor en forbruger, der ønsker at opsige sit abonnement overtales til i stedet at få abonnementet stillet i bero med den virkning, at forbrugeren skal betale for to opsigelsesperioder, er i strid med god markedsføringsskik jf. markedsføringslovens § 1. Hvis forbrugeren direkte forsøges hindret i at opsige abonnementsaftalen, kan dette efter omstændighederne blive betragtet som en særlig aggressiv markedsføringsmetode, som formentlig vil være i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 2. Det fremgår således af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugere, artikel 9 litra d, at der ved vurderingen af, hvorvidt der i en handelspraksis er anvendt chikane, tvang, herunder fysisk vold, eller utilbørlig påvirkning skal tages hensyn til ”byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-kontraktuel karakter, som den erhvervsdrivende opstiller, når en forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten, herunder retten til at ophæve kontrakten eller vælge et andet produkt eller en anden erhvervsdrivende.

Bliver forbrugeren ikke behørigt og loyalt informeret om alle – herunder udgiftsmæssige - konsekvenser af at stille abonnementet i bero, vil dette efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bevirke en overtrædelse af vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3, stk. 1. Overtrædelse af bestemmelsen i § 3 kan medføre bødestraf.”
 
På baggrund heraf indskærpede Forbrugerombudsmanden reglerne i markedsføringslovens § 3 over for selskabet, idet en ny overtrædelse ville kunne anses som en skærpende omstændighed.