Forbrugeres og gældsrådgiveres adgang til lånevilkår og basale låneoplysninger

En bank havde afvist at udlevere lånevilkår og låneoplysninger til en forbruger, der henvendte sig til banken via en gældsrådgiver. Forbrugeren havde givet en skriftlig fuldmagt til gældsrådgiveren, der bistod den overgældsatte forbruger.

Banken begrundede afvisningen med, at banken ikke tog imod fuldmagter, da bankens forretningsmodel er app-baseret, og banken derfor ikke kunne behandle fuldmagter.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det er i strid med forbrugeraftaleloven og god skik for finansielle virksomheder, hvis en bank afviser at udlevere lånevilkår og basale låneoplysninger til en gældsrådgiver, der henvender sig med en gyldig fuldmagt. Forbrugerombudsmanden fandt anledning til at bemærke, at nye teknologiske forretningsmodeller naturligvis skal indrettes på en sådan måde, at de overholder den forbrugerbeskyttende lovgivning.

Forbrugerombudsmanden bemærkede, at anvendelse af fuldmagter er en almindelig og indarbejdet del af dansk aftale- og procesret, og at repræsentation ved fuldmægtig er forudsat og reguleret flere steder i lovgivningen, navnlig aftalelovens kap. II og retsplejelovens kap. 25. Forbrugerombudsmanden bemærkede endvidere, at en bank naturligvis er berettiget til at sikre sig, at en fuldmagt er autentisk, men at den fuldmagt, som forbrugeren i sagen havde givet til sin gældsrådgiver, og som gældsrådgiveren vedhæftede i sin henvendelse til banken, ikke gav banken grund til at betvivle fuldmagtens rigtighed. Det var da heller ikke bankens begrundelse for at afvise anmodningen. Bankens afvisning var derimod begrundet med, at banken generelt ikke accepterede fuldmagter.

Forbrugerombudsmandens bemærkede, at der var tale om en grov overtrædelse, idet bankens afvisning af gældsrådgiveren vanskeliggjorde dennes bestræbelser på at hjælpe forbrugeren, der havde anmodet gældsrådgiveren om hjælp, idet hun var havnet i en uoverskuelig økonomisk situation, hvilket gældsrådgiveren udtrykkeligt skrev i sin første henvendelse til banken. Det stod derfor fra starten banken klart, at der var tale om en kunde med økonomiske vanskeligheder, og at det var væsentligt for hendes forsøg på at håndtere sine økonomiske problemer, at hendes gældsrådgiver kunne indhente de pågældende oplysninger.

I sin vurdering har Forbrugerombudsmanden desuden lagt vægt på, at gældsrådgiveren efterspurgte meget basale oplysninger, som banken uden videre besvær kunne have udleveret.

Banken udleverede oplysningerne, da Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen.